New York: Bagels til morgenmad på Barney Greengrass

Barney Greengrass! Det var her jeg i tidernes morgen spiste min første Lox & Cream Cheese Bagel, og siden da har jeg været en trofast gæst, når jeg har været i nabolaget. Det overraskede mig derfor, at jeg ikke tidligere har slæbt Poul med forbi, men det er nok fordi at vi primært har boet i Lower East Side, de gange vi har været sammen i New York.

Selvom Barney Greengrass både har fantastiske og masser af historie, så er stedet aldrig blevet turistmagnet i samme skala som Russ & Daughters nede i Lower East Side. Derimod har de en stor lokal fanskare, og der er stort set altid fyldt i det lille cafeteria der ligger i forbindelse med deli’en.

Barney Greengrass går under tilnavnet The Sturgeon King, og er man til røget stør, så fås den ikke bedre end hos Barneys. Stør er jo ikke noget vi spiser så meget af i Danmark, men det smager rigtig godt, og kan man lide andet røget hvidfisk, så vil en bagel med stør helt sikkert være et hit. Ellers går man aldrig galt i byen med deres røgede laks fra Nova Scotia. Jeg kan aldrig beslutte mig for om jeg synes Novaen er bedst på Russ & Daughters eller på Barney Greengrass, men der er ingen tvivl om at begge steder er blandt de allerbedste i New York i denne kategori.

Servicen er kort og kontant på bedste New Yorker-vis og renset for alt hvad der hedder høflighedsfraser. Regningen behøver man ikke at bede om, for den dukker uden tvivl op, før man er færdig med at spise, når de synes at man har siddet der længe nok:) Dog foregår alt med et glimt i øjet, der afslører at de egentlig synes det er meget hyggeligt at du er der.  


Barney Greengrass, 541 Amsterdam Avenue (between 86th & 87th Street), Upper West Side, New York


LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

New York City