Fri fragt i Danmark ved bestillinger over 300kr. Ellers koster fragt 30 kr.

Los Angeles: Brandons Hus ligger ikke i Beverly Hills

Kan I huske Beverly hills 90210? Altså den originale med Jason Priestley og Shannen Doherty? Det kan jeg, og ja, jeg føler mig gammel:)

Jeg var 12 år gammel da de første afsnit blev vist i Danmark, og jeg må ærligt indrømme, at jeg havde lidt svært ved at relatere til Donna og Brendas glamourøse livsstil fra min sofa i det mørke Jylland. Jeg fangede dog hurtigt, at de fleste andre piger i min klasse ikke kunne lide Brenda, for Brenda var sammen med Dylan, og Dylan var ham, som alle ville være kærester med, hvis vi altså boede i USA.. På det tidspunkt var 90210 større end neonelastikker, Levi’s bukser og MC Hammer, og hvis man ikke ville være udenfor, gjaldt det om at have styr på hver eneste detalje fra torsdagens afsnit.

I 2008 besøgte jeg så Californien for første gang, da jeg skulle på et aerobatics-kursus i Livermore i forbindelse med mit pilotcertifikat. Det var første gang jeg var i Californien, så efter kurset tilbragte jeg nogle dage i Los Angeles sammen med min klassekammerat Mike.

Jeg har ellers ikke stalker-tilbøjeligheder, men da Mike foreslog, at vi besøgte Brandons hus, kunne jeg ikke sige nej. Mike havde fundet adressen på nettet, og det viste sig, at Brandon og Brendas hus slet ikke lå i Beverly Hills, men i Altadena, som er et område i udkanten af Los Angeles. Adressen er 1675 E. Altadena Drive, hvis I skulle få lyst til at kigge forbi selv.

Det tog os ca. 45 minutter med bil at køre til Altadena fra West Hollywood, og yderligere 10 minutter blev brugt på at køre rundt og lede efter det rigtige hus, men pludselig var det der, Casa Walsh!

Lidt længere nede af vejen lå Dylans hus, men desværre var hverken Dylan, Brenda eller Brandon hjemme, så efter at have kørt lidt omkring i området mens vi nynnede titelmelodien fra 90210, kørte vi tilbage til vores hotel.

Læs om dengang vi så Alexander Skarsgård foran ArcLight Cinemas i LA

Min Los Angeles Blog

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper i Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper hos Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Los Angeles

Reklame – Book dit hotel i Los Angeles her:

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje