Hvor skal man spise i Athen?

Hvor skal man spise i Athen?

Der er masser af gode caféer og restauranter i Athen, og sammenlignet med Danmark, er det billigt at gå ud at spise. Personligt kunne jeg sagtens leve af gyros og tzatziki flere uger i træk, men på de seneste rejser til Athen, har jeg også fået prøvet lidt af alt det andet Athen har at tilbyde på madfronten. Her er nogle af de steder, jeg har prøvet, og som jeg rigtig godt kunne lide.  

Cirkapris for en hovedret/et cafébesøg ekskl. drikkevarer:

$ < 10EUR, $$: 10-20EUR, $$$: 20-30 EUR, $$$$:  > 30 EUR

Díporto $-$$

Kælderrestaurant I en anonymtudseende bygning på Central Market. Faktisk er restauranten så godt skjult, at man slet ikke lægger mærke til den, med mindre man ved, at den ligger der. Der er ikke nogen menu, men der bliver løftet på gryderne, når man kommer ind, så man kan se, hvad der lokker. Man kommer ikke udenom at bestille et krus med vin fra familiens egen produktion.

Læs mit blogindlæg om mit første besøg på Díporto her >>

Díporto, Sokratous 9 &, Theatrou, Athen

Mandraki $-$$

Hyggelig lokal taverna som er kendt for virkelig god souvlaki og gyros. Indendørs er Mandraki indrettet i cafeteria-stil (= ikke særlig charmerende) men besøger man restauranten i sommermånederne kan man sidde udenfor i den lille hyggelige gårdhave bag ved restauranten.

Mandraki, Leof. Eth. Antistaseos 11, Kesariani 161 21, Athen

Pyrolíki $$

Pyrolíki er en god restaurant i et trendy område af Athen, der minder lidt om Vesterbro eller Berlin. Man kan godt sidde indenfor, men de fleste vælger et bord i den hyggelige gårdhave. Pyrolíki har et spændende menu med moderne græsk mad og et rigtig godt udvalg af vegetariske retter.

Pyrolíki, Meg. Alexandrou 117, Athen

Elvis $

Hyggelig lille souvlaki-biks med Elvis-tema. Souvlaki serveres ellers typisk med pitabrød, men hos Elvis kommer grillspyddene med stegte kartoffelskiver. Man kan vælge mellem svinekød eller kylling, og spørger I mig, så synes jeg at svinekødssouvlakien var bedst. Saftigt, mørt kød med den helt rigtige grillsmag, præcis som souvlaki skal være. Husk også at købe deres hvide dipsauce (noget hvidløgssauce af en art) for den er virkelig god og fantastisk at dyppe både kød og kartofler i.

Elvis, Archimidous 1-5, Athen

Loukoumades Ktistakis $

Loukoumades er små friterede dejkugler, der smager lidt henad æbleskiver, og så alligevel ikke. Ktistakis er et af de mest old-school steder at spise loukoumades (de åbnede i 1912), som her serveres på den traditionelle måde med masser af sirup og drysset med sesamfrø og kanel.

Loukoumades Ktistakis, 59, Sokratous St., Athen

Taverna Klimataria $$

Hyggelig, familiedrevet taverna på den nordlige side af Central Market. Man sidder indenfor, under en halvtagsagtig konstruktion, som slipper masser af lys ind, så det føles, som om sidder udendørs. I de store gryder lige ved indgangen er der langtidsstegt lam, og ellers byder menuen på et solidt udvalg af græsk husmandskost. Portionerne er store og personalet er virkelig venlige.

Taverna Klimataria, Theatrou Square 2, Athen

Ergon House $$$

Ergon House er et kombineret hotel/restaurant/madmarked/bar i hjertet af Athen. Restauranten har flere forskellige sektioner, og menuen er moderne græsk mad lavet med ingredienser af samme høje kvalitet, som det man kan finde på hylderne i Ergons markedssektion. Ergon er noget dyrere end den typiske græske taverna, men man skal huske, at det også koster mere at lave mad med ordentlige ingredienser.

Da jeg var der, svingede serviceniveauet ret meget. Det tog mig rigtig lang tid at finde en person, der modvilligt viste mig hen til et bord, men da jeg først havde sat mig tilrette og en anden fra personalet tog over, var det en helt anden oplevelse, og servicen var i top. Efter hvad jeg har kunnet læse online, er den svingende service vist desværre noget man må regne med på Ergon, hvilket er rigtig synd, da det jo ellers er et rigtig dejligt sted.

Ergon House, 23 Mitropoleos Street, Athen

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper i Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper hos Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

  • Et af de punkter, hvor koreansk hudpleje adskiller sig væsentligt fra dansk hudpleje er selve rensningen af huden. Hvor vi i Danmark oftest bare anvender et enkelt renseprodukt, er det …

  • Jeg er i Paris en uges tid for at repræsentere det koreanske hudplejemærke Schwanen Garten ved nogle modeshows her under Paris Fashion Week. Dog har jeg også en del fritid, …

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje