Fuerteventura: Stranden ved La Pared

Fuerteventura: Stranden ved La Pared

Stranden ved La Pared er nok en af de flotteste strande på hele Fuerteventura. Den er vild og utæmmet, med høje klipper og store bølger, og så byder den på en af de mest fantastiske solnedgange på øen.

En stejl stentrappe leder ned til stranden, og den nederste del er konstant våd og glat af bølgeskvulp, så man skal passe på, at man ikke glider. Det røde flag er permanent oppe, for der er stærke understrømme, som gør det farligt at svømme, men tag et håndklæde med og sæt dig på stranden og nyd de flotte omgivelser, landkrabbe-style.

En del af stranden ligger i en lille lagune, og man kan kun gå derned, når det er lavvande, for når det er højvande, oversvømmes stranden helt, og man må nøjes med at nyde udsigten oppe fra klippeafsatserne ovenfor stranden.

Her er nogle af de ting du skal tænke på, hvis du besøger stranden ved La Pared

Tjek tidevandstabellen for Fuerteventura og sørg for at besøge stranden når der er lavvande. Det bedste er at tage derned et par timer efter højvande, når havet er ved at trække sig tilbage. Du kan se tidevandstabellen for Fuerteventura her.

Trappen, der leder ned til stranden, er både stejl og glat, så bær fornuftige sko og overvej evt. at smide sandaler eller flipflops og gå barfodet, i hvert fald det sidste stykke, så du har bedre fodfæste og mindsker risikoen for at falde og komme til skade.

Der er ingen omklædnings eller toiletfaciliteter på stranden, så skift til badetøj og sørg for at tisse af, inden dit besøg.  

Respekter det røde flag og hold dig fra bølgen den blå, med mindre du er surfer, og ved hvad du laver.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Reklame – Book dit hotel på Fuerteventura her:

Fuerteventura

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje