Da jeg var i Zürich i august måned, nåede jeg også lige en afstikker til Engelberg. Den første dag tog jeg op på toppen af Titlis, og dagen efter besluttede jeg mig for at tage på morgenvandring på Fürenalp, som er et af de andre bjerge i Engelberg. Jeg havde udset mig en vandresti ved navn Grotzliweg ( Grotzli = små grantræer på schweizertysk), som skulle være en tur på omkring 1,5 timer, hvilket virkede passende for min første vandretur på egen hånd.
Det var kun mig og 5 gæve pensionister, som var ude så tidligt om morgenen. Kan I huske hvad jeg tidligere har skrevet om schweiziske gentlemen? Jeg var den sidste, der kom ind i liften, så alle siddepladserne var optaget, men med det samme rejser en herre, som jeg ville skyde til at være et godt stykke over 70 sig op, og tilbyder mig sit sæde. Jeg takkede selvfølgelig pænt nej tak, men det var da supersødt, synes I ikke?
Det var en skøn morgen, og jeg var den eneste, som var ude på stien, da ældregruppen startede med morgenmad på restauranten ved liften. På vej tilbage mødte jeg dog nogle af dem, så jeg fik sagt Grüezi (hej på schweizertysk) til den store guldmedalje.
Vandreturen førte mig langs siden af bjerget i forskellige niveauer, og bød på både bjergtoppe og trætoppe at kigge på undervejs. Der var ikke en lyd deroppe, bortset fra køernes bjælder, som til gengæld larmede ret meget. Jeg ville gerne have haft sådan et nærbillede af en schweizisk ko med klokke, men modet svigtede lidt, da jeg kom derop, for man kunne jo frygte, at de kunne sanse, at jeg aftenen forinden havde spist en fra deres flok..
Liften begynder at køre kl. 8:00 og kører derefter hele dagen med 15 minutters intervaller, eller når der er mindst 4 personer, som skal med.
Det koster 28CHF at tage med liften til toppen.
Den lille restaurant på toppen så enormt hyggelig ud, og jeg fortrød at jeg havde taget madpakke med. Ville gerne have spist der.
