New York: Dermalogica i SoHo

Dermalogica i SoHo

Jeg elsker Dermalogica (hvem gør ikke det?), men i Danmark er produkterne ret pebrede, og der er ikke mange steder, som sælger dem. Jeg sørger derfor altid for at kigge forbi Dermalogicas butik i SoHo når jeg er i New York, så jeg kan få fyldt mit lager af rensegel, cremer og masker op. Min erfaring er, at man typisk kan spare helt op til 40% på produkterne i forhold til, hvad de koster i Danmark.

Dermalogica i SoHo er en af mærkets såkaldte ”Concept Spaces” og butikkens certificerede hudterapeuter står klar til at hjælpe dig med at finde de helt rigtige produkter til din hudtype. Hvis du ikke lige ved hvilken hudtype du er, kan du altid bede om en Face Mapping som er gratis og tager ca. 10min. Jeg fik foretaget en FaceMapping sidst jeg var der, og fik til min overraskelse at vide at min hud behøvede masser af fugt, men at jeg derimod ikke havde brug for anti-age produkter endnu (yay!). Man kan også bestille forskellige behandlinger i butikken til meget rimelige priser.
Måske er det fordi at jeg altid køber masser af produkter, når jeg er der,  men mit indtryk er, at Dermalogica in Soho generelt er meget generøse med produktprøverne. Sidst jeg var der nævnte jeg ved et tilfælde at jeg skulle med flyet tilbage til Dubai senere samme dag, og da jeg senere står ved kassen med mine produkter giver ekspedienten mig en prøve på deres Hydrating Masque (sammen med en masse andre prøver) og foreslår, at jeg anvender den inden jeg stiger om bord for at forhindre min hud i at tørre ud. Rigtigt pænt af hende, og jeg endte med at blive så glad for den maske, at den nu er fast inventar hjemme i mit badeværelse.

• Udover SoHo-butikken er der også et Dermalogica Academy i Chelsea, som tilbyder ansigtsbehandlinger og voksbehandlinger.

• Dermalogica i SoHo ligger i et rigtig hyggeligt kvarter med masser af butikker, restauranter og caféer som fx Cafe Select på Lafayette Street

Min blog om makeup og hudpleje

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

New York City