Lige siden jeg landede i Paris havde jeg haft lyst til lækker fransk bistromad, men på grund af diverse logstiske udfordringer, skulle det tage nogle dage, før det endelig lykkedes at gøre noget ved sagen.

Det var en kold og grå formiddag, og jeg havde været til modeshow hele formiddagen og ikke rigtigt spist andet end min nødration af rosiner og nødder i tasken, så jeg var godt sulten, da jeg trådte indenfor hos Les Marches.

Klokken var lige omkring frokosttid, og der var helt fyldt i restauranten, så jeg havde derfor ikke de store forhåbninger, da jeg spurgte personalet, om der mon var et ledigt bord til en person? Det var der ikke lige med det samme, men de sagde, at hvis jeg kunne vente 5-10 minutter, så ville de finde ud af noget, og det kunne jeg selvfølgelig.

Jeg elsker fransk bistromad, og det er tit svært for mig at vælge, hvad jeg skal bestille, da jeg for det meste har lyst til alting på menuen. På denne kolde forårsdag var det dog en gang Boeuf Bourguignon, der lokkede mest, så det var hvad jeg endte med at bestille. Boeuf Bourguignon er en fransk gryderet med oksekød braiseret i masser af rødvin og typisk serveret med kartofler eller kartoffelmos.

Brødet på Les Marches var virkelig godt, og der var rigeligt af det. Jeg har altid haft lidt af et had/kærlighedsforhold til godt brød. Der er er jo ikke noget bedre end at starte et måltid med et stykke godt brød med smør, men hvis brødet er alt for godt, kan jeg ikke lade være med at spise det hele, og så er jeg allerede mæt, når maden kommer på bordet.

Jeg nåede heldigvis ikke at spise mig igennem hele brødkurven, inden min Boeuf Bourguignon blev serveret, og da den først var på bordet, fik den min udelte opmærksomhed. En skøn, skøn ret, der bare blev endnu bedre med et glas generøst skænket rødvin, som “bare” var husets vin, men som smagte virkelig godt.

Les Marches ligger i 16. arrondissement nede ved Seinen med Eiffeltårnet skråt ovre på den anden side, så man kunne godt tro, at det ville være både dyrt og turistet, men det var det slet ikke. Jeg var den eneste ikke-fransktalende gæst, da jeg var der, og prislejet var ikke nævneværdigt højere, end på de andre bistroer, jeg har spist på i Paris. Derudover var personalet virkelig søde, og opmærksomme, for selvom der var travlt i restauranten, så var der tid til at tale med gæsterne, hvoraf mange virkede til at være stamgæster.

Les Marches, 5 Rue de la Manutention, Paris

Jeg havde egentlig planlagt at spise lækker fransk bistromad til aften på min første dag i Paris, men de steder, som jeg havde kig på, åbnede ikke før kl. 19, og jeg var sulten som en ulv. Jeg endte derfor med at spise tidlig aftensmad på en hyggelig koreansk restaurant, Little Seoul, som jeg fandt inde i Passage de Choiseul.

Restauranten var ved at lukke, men jeg tror den ældre koreanske kvinde, der arbejdede der, kunne se, hvor meget jeg trængte til en skål varm kimchi-jjigae, for hun gjorde tegn til, at jeg bare kunne komme ind og sætte mig.

Kimchi-jjigae er en typisk koreansk suppe med kimchi, tofu, og svinekød. Det er en skøn og mættende ret, specielt på koldere dage, og det var lige, hvad jeg havde lyst til. Det tog ikke lang tid før den sydende varme suppe kom på bordet sammen med en skål ris og 3 små sideretter, og jeg var så sulten, at jeg spiste det hele.

Selvom jeg kom lige inden lukketid, var der flere andre gæster i restauranten, og der kom også løbende folk forbi for at hente take-away. Et rigtig hyggeligt lille sted at spise autentisk koreansk mad i dagtimerne, som bestemt kan anbefales, hvis du er i området.

Jeg er i Paris en uges tid for at repræsentere det koreanske hudplejemærke Schwanen Garten ved nogle modeshows her under Paris Fashion Week. Dog har jeg også en del fritid, så jeg kan komme rundt og se mig lidt omkring.

Jeg startede med at gå en tur ned langs Champs Elysées og måtte selvfølgelig stoppe og beundre de flotte butiksfacader hos Dior og Louis Vuitton. De to mærker har sine flagship stores lige ved siden af hinanden på Champs Elysées, og man skulle tro, at de har en intern kamp om, hvem der kan lave den flotteste facade, for de var begge to virkelig imponerende.

Dior-butikken så ud som en eventyrslot (et meget stiligt et af slagsen), og Louis Vuitton er dekoreret med en kæmpe figur forestillende den japanske kunstner Yayoi Kusama igang med at tegne sine kulørte polka-prikker, der er en del af samarbejdet mellem Louis Vuitton og kunstneren her i 2023. Hos Louis Vuittons er der stort set altid en lang kø udenfor, men jeg så, at der blev serveret kaffe, når folk var cirka halvvejs, hvilket må siges at være en fin gestus.

Jeg har været i Paris så mange gange, at jeg efterhånden fået set alle byens største seværdigheder, så nu kan jeg bare spankulere rundt og opleve byen, uden at have nogle specielle planer. Det giver en helt anden frihed når al sightseeing er overstået, og man bare kan nyde byen i sit eget tempo, og jeg tror også, det er derfor, at jeg nu endelig begynder at få øjnene op for, hvor fantastisk en by Paris faktisk er. Misforstå mig ikke, jeg har altid godt kunne lide Paris, men derfra, og så til at føle, at byen på en eller anden måde er kommet ind under huden af mig, der er altså et godt stykke vej. Det er der, jeg føler, at jeg er nu, og jeg glæder mig til rigtigt at opleve byen.