See No Evil – Subway Pizza i New York

See No Evil - Subway Pizza i New York

Inden vi skulle videre til et Broadway-show, lagde Steve og jeg vejen forbi See No Evil, som er en lille pizzarestaurant, der ligger under gadeniveau nede i subwaystationen ved 50th Street. Der er et skilt ved trappen ned til stationen, men det er ikke særligt iøjnefaldende, så man skal vide, at den ligger der, ellers er det nemt at gå forbi.

Der er næsten lidt speakeasy stemning i det lille lokale. Man sidder tæt og der er lavt til loftet, hvilket yderligere bidrager til atmosfæren. Man kan kigge ind i det åbne køkken fra alle bordene, hvilket jeg altid synes er hyggeligt, især når man kan se, at der faktisk bliver lavet mad fra bunden.

Jeg mener vi bestilte arancini til forret, men jeg kan ikke finde nogle billeder, så det kan godt være det bare er noget jeg har drømt. Er dog sikker på at vi bestilte to pizzaer:

FUNGHImushrooms, panna, roasted garlic, Parmigiano, fontina, arugula, lemon
HELL PIEsauce, hot soppressata, pepperoni, smoked mozzarella, pecorino, calabrian chili

Pizzaerne smagte rigtig godt, og det var tydeligt at de var lavet med gode råvarer. Min favorit var Hell Pie, som personalet i forvejen advarede os om kunne være ret spicy. Jeg synes den var helt perfekt. Steve kunne bedst lide Funghien, som var meget mild i smagen og havde lidt for meget ruccola på toppen hvis I spørger mig.

Begge pizzaer var lidt små, og både Steve og jeg syntes, at der var lige rigeligt med skorpe i forhold til den totale størrelse på pizzaen, specielt på Funghien. Steve spiser slet ikke pizzakanterne, så han fik hurtigt stablet en hel bunke ved siden af tallerkenen.
Det var sjovt at prøve See No Evil og beliggenheden nede i subwayen gør det til en helt unik oplevelse. Dog synes jeg det var lidt halvpebret (pizzaerne kostede henholdsvis $27 og $29) i forhold til hvad man fik serveret. Så for mig er See No Evil et sted, som var sjovt at besøge, og som jeg gerne kommer tilbage til, men som jeg nok ikke bliver stamgæst på.

Jeg så først bagefter, at de anbefaler softice med olivenolie og salt til dessert – lidt ærgerligt vi ikke opdagede det, for det kunne have været sjovt at prøve. Well, tænker i så fald jeg bliver nødt til at komme tilbage.

See No Evil, 210 W 50th St Concourse #1, New York, NY 10019, United States

See No Evil
Reklame
Hoteller i New York

New York er en by fuld af kontraster, og det samme gælder hotellerne. Her finder du alt fra luksuriøse femstjernede hoteller med udsigt over Central Park til små, hyggelige boutiquehoteller i West Village – og alt derimellem. Uanset om det er din første tur til byen, eller du allerede føler dig hjemme i NYC, handler det om at finde et sted, der passer til både budget, stil og rejseplaner.

Affiliate link – jeg kan få en lille kommission, hvis du køber via linket, uden ekstra omkostninger for dig.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

New York City