Historien bag Sok Sabai Sarong Tote Tasken

Sok Sabai Sarong Tote Bag, CWSG

Jeg plejer at bo hos Kanary i hendes gæsteværelse, når jeg er i Phnom Penh, og i den nederste etage af hendes hus har CWSG en lille butik, hvor man kan købe nogle af de ting, som gruppen selv har designet.

Jeg havde lagt mærke til nogle tasker i det flotteste stof, der ikke lignede noget andet jeg havde set. Jeg spurgte Kanary hvad det var, og hun fortalte, at det var sarong-stof. En sarong er et rektangulært beklædningsstykke, som man vikler om livet, og som typisk har flotte farvestrålende mønstre. I Cambodia er saronger populære som beklædningsgenstande i hjemmet, specielt hos den ældre generation. 

Jeg spurgte, om vi ikke skulle lave en totebag af sarongstoffet, men med broderi og med lynlås i toppen, og det syntes kvinderne i gruppen var en god idé. Vi snakkede om hvad der skulle stå på tasken og bestemte os til sidst for Sok Sabai.

Direkte oversat betyder sok sabai fred og glæde, og det er en af de vendinger, man hører hele tiden i Cambodia. Man siger sok sabai, når man hilser på folk og spørger hvordan det går, men også når man siger farvel.

Her har I den: Sok sabai sarong-tasken!

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog