Kristian er rigtig god til at lave mad, og fiskesuppen er en af hans signatur-retter. Denne version er hverdagsversionen, men der findes også en luksusversion, som bliver lagt op ved et senere tilfælde.
I denne opskrift anvender Kristian laks og torsk, men man kan også bruge andre slags fisk, så længe det er fisk, der er forholdsvis fast i kødet, så du får fine, veldefinerede fiskestykker i din suppe.
Kristians bemærkninger:
Pas på du ikke tilsætter for meget vand. Vand og hvidvin skal kun lige dække grøntsagerne. Dette er særlig vigtigt, hvis du anvender frossen fisk, da vandet fra den frosne fisk vil udvande suppen yderligere.
Muslinger og rejer skal tilsættes helt i slutningen, lige inden serveringen. Suppen må ikke koge, efter at muslinger og rejer er tilsat, for så bliver de seje.
Alle mængdeangivelser er cirka-mængder. Anvend hvad du har i køleskabet eller fryseren, og hvad du lige synes passer og vær klar til at variere mængden af vand, vind, fløde og smør, så du får en cremet og lækker suppe.