Så er jeg endelig ved at komme i julestemning, og en væsentligt bidragende faktor har været de lussekatter jeg bagte forleden. Lussekatter er svenske safranboller, som man spiser op til jul i Sverige. Nogle snyder og putter gurkemeje i lussekatterne i stedet for safran. Det giver også en flot gul farve, men man går glip af den lækre safransmag som jo er det, der gør lussekatterne så gode. Noget af det, jeg rigtig godt kan lide ved lussekatterne er, at de ikke er så søde, som julebag ellers er, og så smager de bare rigtig godt, serveret varme, direkte fra ovnen.
Jeg boede i Sverige i 6 år, og når jeg bager lussekatter, bringer det skønne minder tilbage fra min studietid, og julehygge på den svenske måde (lussekatter smager fantastisk med Blossa Glögg). Selvom man ikke har nogle svenske juleminder at svælge i, så kan det alligevel varmt anbefales at integrere de gule svenske boller i dit julebagsrepertoire.
Som de fleste andre i Sverige putter jeg altid lidt Kesella (kvark fra Arla) i mine Lussekatter, da det i mange år har været logik for husmødre, at Kesella gør lussekatterne mere saftige. I år har der dog været heftig debat i Sverige om hvorvidt det rent faktisk er tilfældet, eller om der blot er tale om en myte, baseret på et velgennemført PR-trick fra Arlas side. At dømme efter diverse ekspertudtalelser, virker det mest som om, det er det sidste, der er tilfældet, men når man som jeg altid har bagt lussekatter med Kesella, så skal der altså mere til end et par vise kagemænd, for at rokke ved min tro på Kesellas mirakelegenskaber når det gælder lussekatter. Det er jo næsten det samme, som at fortælle et barn at julemanden ikke findes!