Broken – Fantastisk ny restaurant i Stavanger

Broken, Stavanger

April var på besøg i Norge sidste weekend, og vi havde nogle rigtig hyggelige dage sammen med godt vejr og masser af god mad. Fredag aften spiste vi på Broken, som er en ny fiskerestaurant i Stavanger. Den åbnede i november 2024 og ligger på Langgata, lige ved Pedersgata, hvor mange af byens mest spændende restauranter holder til.

Bag Broken står Alan Kaye, der både ejer og driver restauranten. Han er oprindeligt fra England og har tidligere arbejdet på restauranter i blandt andet Barcelona, Australien og Danmark, inden han slog sig ned i Norge. Broken er en lille restaurant med plads til omkring 25 gæster, og med åbent køkken bliver oplevelsen både personlig og nærværende. Den aften vi var der, stod Alan selv i køkkenet, kun assisteret af en enkelt tjener.

Vi bestilte deres 4-retters menu til 1250 NOK, som startede med snacks i form af små kræmmerhuse, paprikachips og friskbagt surdejsbrød med smør. Derefter fulgte:

Frisk kammusling ceviche serveret med fermenteret tomat-“kaviar” og løvstikke-sne. En frisk og syrlig start, der ramte helt rigtigt.

Flamberet kingfishtatar med saltbagt gulbede, syltede blommer, reduceret cabernet sauvignon-eddike og jordskokpuré. En intens ret, hvor der skete meget på én gang, men hvor det hele alligevel spillede sammen.

Til hovedret fik vi pocheret helleflynder med barigoule-sauce, glaseret jordskok og fermenterede kantareller. Fisken var tilberedt til perfektion, lige på den fine grænse mellem rå og færdig – jeg tror faktisk aldrig, jeg har fået så lækker en helleflynder før.

Desserten var en pistacie-soufflé med kokos og mørk chokoladeganache, og den var så god, at vi begge skrabede skålen helt ren for at få det sidste med.

April kaldte måltidet en smagseksplosion, og jeg kunne ikke være mere enig. Broken er endnu et bevis på den enorme udvikling det moderne norske køkken har gennemgået det seneste årti. Restauranten har i følge dem selv bevidst valgt ikke at vokse sig for stor, for at bevare den intime og afslappede stemning, men med den kvalitet de leverer, er det svært at forestille sig, at Broken bliver ved med at være en skjult perle ret længe endnu. Niveauet er imponerende højt, og det er fascinerende at opleve, hvordan en lille restaurant i Stavanger kan levere mad på et så raffineret plan. Kan varmt anbefale at prøve Broken mens det stadigvæk er muligt at få bord.

Broken, Langgata 9, 4013 Stavanger

Broken
Book hotel i Norge

Norge byder på alt fra små, hyggelige fjordhoteller til moderne designhoteller i byerne. Uanset om du er til vandreture i fjeldene eller storbyferie i Oslo, kan du finde det perfekte sted at bo her.

Affiliate link – jeg kan få en lille kommission, hvis du køber via linket, uden ekstra omkostninger for dig.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
  • Forleden havde AC og Kristian inviteret mig over til hvidvin og kammuslinger, og det er jo ikke noget man siger nej til. De bor helt ned til fjorden, så Kristian …

  • Stavanger har et imponerende udvalg af restauranter, byens beskedne størrelse taget i betragtning, og K2 har længe været på min radar. Med en Michelinstjerne og en filosofi, der bygger på …

  • Sidst jeg var i Norge for at besøge AC foreslog hun, at vi tog ud for at fiske makrel. Det lød jo spændende, og vejret var fint, så efter morgenmaden …

  • Oslo: Vigelandsparken

    by Sanne

    Endnu et indlæg fra min gamle blog Frognerparken er en kæmpestor park i Oslo. Inde i Frognerparken ligger Vigelandsparken, hvor man finder et sandt overflødighedshorn af skulpturer skabt af kunstneren …

  • Glædelig jul fra Sverige!

    by Mitzie Mee

    Glædelig jul! Jeg fejrer jul i Dubai, men det er lidt svært at komme i julestemning hernede i solen, så jeg har spurgt min veninde AC om hun ikke kan …