L'Affable restaurant i Paris

Det blev til masser af god fransk mad i Paris, men lad os starte fra begyndelsen, og L’Affable, som var den restaurant vi spiste på den første aften. Det var en rigtig hyggelig restaurant med en menu, der nok bedst kan beskrives som moderne fransk bistromad, og et primært fransk klientel, hvoraf mange virkede til at være stamgæster.

Når AC og jeg er ude at spise, plejer vi at bestille forskellige retter, så vi kan smage hos hinanden, og prøve så meget af menuen som muligt. Til forret blev det thai-inspireret oksetatar med sennep, og æg med kantareller og svinekød. Der er bare et eller andet med flydende æggeblomme og kantareller, som jeg slet ikke kan modstå, -det er altid et vindende koncept.

Til hovedret blev det brisler med champignons og trøffelvinaigrette, samt havtaske i andalusisk sauce. Hvad angår brisler, så er det er ikke noget, jeg absolut må have, men det er heller ikke noget, jeg siger nej til, hvis jeg får det serveret, så da AC foreslog at vi bestilte det til hovedret, havde jeg ingen indvendinger.

De gange jeg tidligere har fået brisler, har de været god paneret (camoufleret), og i små klumper, som minder lidt om de der nuggets man får på McDonald’s, men på L’Affable var brislen en stor kompakt sag. Der var nok 300-400 gram pandestegt kirtel, og selvom vi begge gjorde et ihærdigt forsøg, kom vi ikke mere end halvvejs.

Dessert er der dog altid plads til så det blev til en gang pære med salvie og rhum  samt en chokoladesoufflé på falderebet. 2 desserter, der var lækre på hver sin måde og udgjorde et værdigt punktum for vores første aften i Paris.


L’Affable, 10 Rue de Saint-Simon, Paris, Tlf: 01 42 22 01 60

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Frokost på Le Raspail, Paris Blog

I sidste måned havde jeg nogle skønne dage sammen med AC i Paris. Det var en ret spontan rejse, som blev aftalt og planlagt på nogle få timer, men hvor er jeg glad for at jeg tog afsted. AC bor i Norge, og vi har ikke set hinanden under hele pandemien, så nu da chancen bød sig, var vi nødt til at udnytte den.

Første frokost i Paris blev på Le Raspail, hvor AC fik dagens ret, mens jeg fik en Croque Monsieur, som er en sandwich med skinke og ost, samt rigeligt med gratineret ost på toppen. Jeg bestiller altid croque monsieur når jeg er i Frankrig, og det er egentlig ikke fordi jeg syntes det er supergodt (jeg synes tit det kan blive for meget med al den ost), men det er blevet en slags tradition, som jeg nu stædigt holder ved. Den croque monsieur jeg fik på Le Raspail var dog ganske udmærket, og de hjemmelavede pommes frites var virkelig gode. Det blev også et glas vin til maden, for nu var vi jo i Paris. En rigtig god start på rejsen:)

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Stranden ved Skærbæk, Fredericia

Et af de bedste steder at gå tur med Bølle og Bella er nede ved stranden ved Skærbæk. Der er masser af ting de kan dufte til, og så skal de også altid lige en tur ud på en af badebroerne og gø lidt ad mågerne. Bella går altid helt hen til kanten, så man næsten kan blive bange for, at hun har tænkt sig at springe i. Engang, da vi var ude at gå ved en sø, faldt hun faktisk ved et uheld i vandet, og hun blev så forskrækket, at hun glemte at svømme, så jeg måtte hive hende op i hendes snor. Bølle derimod er bange for vand, og holder sig altid på sikker afstand.

Inden vi tog hjem, var vi også forbi fiskemanden henne ved havnen, hvor vi købte rødspætter og fiskefrikadeller, så til frokost blev det fiskefrikadeller med remoulade, og til aften lavede vi stegte rødspætter med citronsauce og aspargeskartofler. En enkel ret, som smager himmelsk, hvis man anvender ordentlige råvarer.

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Nitecap, cocktails i New York

Clubbing har aldrig rigtig været noget for mig, og nu da jeg er i 30’erne, kan jeg heldigvis undskylde mig med, at jeg også er for gammel til den slags. Gode cocktails bliver jeg derimod aldrig for gammel til. Nogle gange har jeg lyst til noget sødt og lyserødt, mens jeg andre gange foretrækker noget stærkt med promille-potentiale. Lige nu er jeg ret vild med alt med Mezcal, og cocktails med champagne siger jeg heller aldrig nej tak til. Her har I nogle af de steder, som jeg synes gør det lidt bedre, end alle de andre.

Bar 54, cocktails i New York

Bar 54

Denne rooftop bar på Hyatt Centric Times Square har supergode cocktails og en fantastisk udsigt over byen. Dog er det også vanvittigt dyrt, selv for New York, med drinkspriser omkring 26$ og op. Grunden til at Bar 54 trods alt findes med på denne liste er, at det er et af de få steder i denne del af byen, hvor man kan nyde udsigten (og for det meste finde et sted at sidde) uden at skulle trænges med festaber, udsmidere og gæstelister. Fik jeg sagt at deres cocktails er supergode?

Bedst til: Cocktails med udsigt. Det er sådan en bar, jeg godt kunne finde på at tage mine forældre med på.

Bar 54, Hyatt Centric Times Square, 135 W 45th Street (between 7th Avenue & Avenue of the Americas), Theater District, New York

The Campbell, cocktailbarer i New York

Campbell

Den nyrenoverede klassiker på Grand Central Station er garant for veltillavede drinks og grandios atmosfære. Der er megahøjt til loftet, og det imponerende lokale ligner noget fra The Great Gatsby. Tag plads i baren og kig med fra første parket, når dit mesterværk af en cocktail kommer til live.

The Campbell er bedst til after work.

The Campbell, 15 Vanderbilt Avenue (between 42nd St & 43rd St), Grand Central Station, New York 

Fig.19, New York

Fig. 19

Stilig speakeasy gemt inde bagest i et galleri. Deres cocktailmenu er kort, men velgennemtænkt, og jeg har endnu ikke fået noget derfra, som jeg ikke brød mig om (og jeg har efterhånden været igennem hele menuen). I hverdagene er der ret stille og roligt, men i weekenden er der næsten natklubstemning, når baren fyldes til bristepunktet.

Tag forbi til after work i hverdagene, eller kom i weekenden, hvor Fig. 19 er i party-mode.

Fig.19, 131 Chrystie Street, Lower East Side, New York

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
peace-silke, ahimsa-silke, non-violent silk

Silke er sådan et smukt materiale, og jeg vidste fra starten at jeg ville sælge silkeprodukter i min shop, men da jeg begyndte at lede efter leverandører, blev jeg noget chokeret, da jeg fandt ud af, hvordan silkeproduktion typisk går til. Den traditionelle måde at fremstille silke på er nemlig at koge pupperne med de levende silkelarver indeni, og mange hundrede silkelarver bliver således kogt levende bare for at lave et enkelt tørklæde.

Det synes jeg lød lidt voldsomt, så jeg undersøgte, hvad der ellers fandtes for alternativer, og jeg hørte i den forbindelse om peace/ahimsa-silke.

Peace-silke fremstilles ved at man lader larverne blive til sommerfugle og forlade puppen, inden silken bliver høstet. Det tager længere tid og det er dyrere, men sommerfuglene overlever og får lov til at færdiggøre sin naturlige livscyklus, og peace-silke kaldes derfor også for non-violent silk.

Jeg køber al min silke fra Cocccon, som er et tysk-indisk firma. Al silken er certificeret økologisk, og i stedet for kemikalier og sprøjtemidler, har de udviklet et mix af traditionelle medicinske urter til at bekæmpe skadedyr og svamp. Silkeormene lever af morbærblade, og for at beskytte silkeormene mod udefrakommende fjender er morbærtræerne dækket med store net.

Cocccons silkeproduktion foregår i Jharkand, som er en provins i det nordøstlige Indien, og gennem at tilbyde lokalbefolkningen beskæftigelse under ordentlige vilkår, skaber Cocccon økonomisk vækst i en region, som ellers er præget af fattigdom.  

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Yellow Cherry Plum Preserve Recipe

Lige nu er det højsæson for mirabeller, og herude på landet i Jylland vrimler der med mirabeller langs vejene og i de vilde hegn, der deler markerne. Jeg gik derfor på rov forleden og fik samlet mig en stor skål med gule mirabeller.

Måske er det fordi der er så mange af dem, at vi ikke rigtig orker dem, og bare lader dem hænge til fuglene, men det er faktisk en skam, for de smager rigtig godt i en marmelade.

Der findes både gule og røde mirabeller, men de smager ret ens og den væsentlige forskel er farven. Man kan tilsætte lidt chili, ingefær eller vanilje, hvis man har mod på at lege lidt med smagen. Da jeg lavede research til denne opskrift, fandt jeg ud af, at det jeg (og de fleste andre mennesker) kalder mirabeller, faktisk slet ikke er mirabeller, men derimod gule kirsebærsblommer. De rigtige mirabeller (som stammer fra Frankrig) er et noget mere sjældent syn i Danmark, og de fleste (inklusive mig), kan ikke kende forskel. Jeg fandt ud af, at tyskerne og englænderne også (fejlagtigt) bruger mirabelle-betegnelsen om begge slags små gule blommer, og jeg har derfor valgt at blive ved med at bruge mirabelle-betegnelsen i denne opskrift, selvom der, hvis det skal være helt rigtigt, er tale om gule kirsebærsblommer:)

Efter at have fjernet stenene vejer mirabellerne ca. halvdelen af, hvad de gjorde inden. Opskriften er for 1kg mirabeller (vægt efter at stenene er fjernet), men man kan anvende præcis den kvantitet man lige står og har. Juster mængden af sukker til 3/4 af mirabellernes vægt uden sten.

Jeg blandede modne og mindre modne mirabeller, hvilket gav marmeladen en let syrlig smag, som jeg synes smager rigtig godt, og så anvendte jeg syltesukker, med tilsat pektin som giver marmeladen en tykkere konsistens. Pektin findes naturligt i de fleste frugter og bær, men det er forskelligt hvor meget de forskellige slags frugter indeholder, og om de indeholder nok til at gøre marmeladen tyk uden at tilsætte ekstra. Det behøver man ikke at bekymre sig om, hvis man anvender syltesukker, men til gengæld skal man passe på, at man ikke koger marmeladen for hårdt. Billederne i denne opskrift er af marmelade lavet med syltesukker, men i videoen nedenfor anvender jeg almindeligt sukker.

Opskrift: Mirabellemarmelade

Recipe by Mitzie Mee – Sanne
Course: Marmelade, Syltetøj
Mængde

2

mellemstore syltetøjsglas

Lige nu er det højsæson for mirabeller, og herude på landet i Jylland vrimler der med mirabeller langs vejene og i de vilde hegn, der deler markerne. Jeg gik derfor på rov forleden og fik samlet mig en stor skål med gule mirabeller.
Måske er det fordi der er så mange af dem, at vi ikke rigtig orker dem, og bare lader dem hænge til fuglene, men det er faktisk en skam, for de smager rigtig godt i en marmelade.

Ingredienser

  • 1 kg mirabeller (vægt efter at stenene er fjernet)

  • 750 g sukker

  • 1 tsk vaniljesukker

Sådan gør du

  • Skær mirabellerne i halve og fjern stenene.
  • Hæld dem over i en middelstor gryde og tilsæt sukker og vaniljesukker.
  • Bring blandingen i kog, og lad den stå og boble i omkring 15 minutter ved lav/medium varme (længere tid hvis du bruger almindeligt sukker), eller indtil marmeladen har den ønskede konsistens. Du kan tjekke konsistensen ved at tage lidt marmelade op på en ske og lade den køle af.
  • De lukkede glas kan holde sig cirka et år hvis de er blevet skoldet og derefter lukkes helt tæt, men efter åbning af glasset skal marmeladen spises indenfor 4-6 uger.

Opskrift-video

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail

Mitzie Mee Blog

Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr