Ud at spise i Paris: L’Affable

L'Affable restaurant i Paris

Det blev til masser af god fransk mad i Paris, men lad os starte fra begyndelsen, og L’Affable, som var den restaurant vi spiste på den første aften. Det var en rigtig hyggelig restaurant med en menu, der nok bedst kan beskrives som moderne fransk bistromad, og et primært fransk klientel, hvoraf mange virkede til at være stamgæster.

Når AC og jeg er ude at spise, plejer vi at bestille forskellige retter, så vi kan smage hos hinanden, og prøve så meget af menuen som muligt. Til forret blev det thai-inspireret oksetatar med sennep, og æg med kantareller og svinekød. Der er bare et eller andet med flydende æggeblomme og kantareller, som jeg slet ikke kan modstå, -det er altid et vindende koncept.

Til hovedret blev det brisler med champignons og trøffelvinaigrette, samt havtaske i andalusisk sauce. Hvad angår brisler, så er det er ikke noget, jeg absolut må have, men det er heller ikke noget, jeg siger nej til, hvis jeg får det serveret, så da AC foreslog at vi bestilte det til hovedret, havde jeg ingen indvendinger.

De gange jeg tidligere har fået brisler, har de været god paneret (camoufleret), og i små klumper, som minder lidt om de der nuggets man får på McDonald’s, men på L’Affable var brislen en stor kompakt sag. Der var nok 300-400 gram pandestegt kirtel, og selvom vi begge gjorde et ihærdigt forsøg, kom vi ikke mere end halvvejs.

Dessert er der dog altid plads til så det blev til en gang pære med salvie og rhum  samt en chokoladesoufflé på falderebet. 2 desserter, der var lækre på hver sin måde og udgjorde et værdigt punktum for vores første aften i Paris.


L’Affable, 10 Rue de Saint-Simon, Paris, Tlf: 01 42 22 01 60

Paris

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og nyt fra shoppen hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Reklame – Book dit hotel i Paris her:

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje