Bedste film fra 2022 – Alex Top 10

by Mitzie Mee

Hvert år, på dagen for Oscar-uddelingen, sender min ven Alex sin personlige top ti-liste over film, han har set i det forgangne år. Det er en fantastisk liste, fyldt med information, observationer og inspiration, så jeg spurgte, om jeg kunne dele den med jer, og her er den. Mangler du tips til hvilke film du skal se, så skal du læse med her:

Alex: It’s back! Husk – for at komme på listen skal det være en film, jeg så i biografen, da den blev udgivet i 2022…

10. Babylon

Damien Chazelles hyldest til det tidlige Hollywood, der skiftede fra stumfilmæraen til “talkies”, fik ikke megen anerkendelse fra anmelderne – og filmen var da også overambitiøs og forsøgte at gabe over mere, end den kunne klare – men den har da nogle virkelig gode øjeblikke, såsom den overdådige bacchanaliske fest i starten af filmen. Selvom dele af den narrative struktur er mangelfuld (filmen skifter konstant perspektiv mellem tre karakterer), er jeg generelt stor fan af “film om film” og måden den portrætterer stjerner, der er blegnet fra rampelyset i en hensynsløs branche… Jeg gad godt vide, om filmen mon får et større publikum om nogle år…

9. Decision to Leave

Jeg kunne rigtig godt lide Park Chan-wooks Hitchcockianske neo-noir, med alle snedige twists og drejninger. Den koreanske manuskriptforfatter/instruktør, som måske er bedst kendt for Oldboy og The Handmaiden, har et fantastisk visuelt talent, men jeg synes at denne indviklede film var en smule mangelfuld fra et følelsesmæssigt synspunkt, og motivationen bag nogle af personernes handlinger gav ingen mening for mig.

8. Everything Everywhere All at Once

Jeg så filmen for omkring en uge siden, og jeg indrømmer gerne, som en ven også påpegede for mig i dag ved brunch, at mit syn på filmen måske ville være anderledes, hvis jeg havde set den, da den blev udgivet for flere måneder siden, længe før al Oscar-hype.

Det ser ud til, at denne film er favorit til at vinde Bedste Film ved Oscar-uddelingen. Dette skøre multi-univers/Kung Fu/actionkomediedrama har “The Matrix” og “Eternal Sunshine of the Spotless Mind,” og ja, endda “Ratatouille” at takke for meget. Jeg fandt filmen underholdende, og den er bestemt værd at se – men jeg syntes, den var lidt for fyldt og til tider for “sød” for sit eget bedste med visse elementer i handlinger, der ikke gav meget mening. Michelle Yeoh, Ke Huy Quan og Jamie Lee Curtis får sandsynligvis Oscars i de respektive skuespilkategorier, de er nomineret i, men jeg vil stadig blive en smule overrasket, hvis the Academy tildeler filmen en Oscar for Bedste Film.

Filmen indeholdt dog en af årets sjoveste scener – et af de bedste stykker klassisk musik, der blev spillet på klaver med en uventet kropsdel… Jeg siger ikke mere…

7. Top Gun: Maverick

Jeg kan lige så godt sige det med det samme: Hvis du så Top Gun: Maverick og ikke kunne lide den, er du tydeligvis ikke en ægte amerikaner… Pak dine tasker og flyt til et andet land…

Ja, Tom Cruise er skør, men hans idé om at udskyde udgivelsen af efterfølgeren til den originale film fra 1986 for at sikre, at folk så den på det store lærred og ikke på deres tv under pandemien, var uden tvivl det helt rigtige træk. Nogle vil måske hævde, at denne popcorn-actionfilm er bedre end den patriotiske original, men jeg er ikke sikker på, om jeg er enig. Men det faktum, at der er tale om en efterfølger, og at det overhovedet er oppe til diskussion, er ret beundringsværdigt. Jeg så filmen i Imax i en fyldt biograf og nød den virkelig.

Dog var der en ting, hvor Top Gun: Maverick fuldstændig blegnede i forhold til originalen, og det var, at den manglede Berlins Oscar-vindende nummer “Take My Breath Away.” Lady Gagas Oscar-nominerede “Hold My Hand” havde jeg allerede glemt næsten inden jeg hørte den første gang i Top Gun: Maverick.

6. Triangle of Sadness

Dette års Guldpalme-vinder på Cannes Film Festival var en satire over de rige i nutidens samfund. En del af filmen foregår på et luksuskrydstogt, hvor nogle forbløffende tonedøve, velhavende mennesker interagerer med besætningen, der gør deres bedste for at imødekomme nogle til tider absurde krav. Man kan se, at Woody Harrelson har det sjovt som den drikfældige kaptajn på skibet, der elsker at citere kommunistiske tekster. Filmen har en fremragende middagsscene på skibet, før filmens tredje akt tager en uventet drejning og fuldstændig vender op og ned på begrebet “klasse”. Jeg elsker filmens tågede afslutning…

5. Fire of Love

Det var et rigtig godt år for dokumentarfilm, og jeg var heldig at deltage i en visning af “Fire of Love” på Museum of the Moving Image med instruktøren Sara Dosa til stede for at svare på spørgsmål bagefter. Dosas dokumentar følger vulkanologerne Katie og Maurice Kraffts liv, samt deres arbejde inden for område i 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne, og hvordan det påvirkede deres forhold. Nogle af de billeder, de indfangede, var intet mindre end fantastiske – billederne så ud, som om de kom fra CGI, men jeg tror ikke, CGI var opfundet, da de oprindeligt filmede. At se den på storskærm var den rigtige måde at se den på, men ellers går den på Hulu nu…

4. All That Breathes

En smukt filmet miljødokumentar om en lille gruppes indsats for at redde og beskytte de sorte glenter (en rovfugleart), efter at glenterne bliver syge på grund af forurenet luft i New Delhi, Indien. Jeg kunne godt lide kontrasten mellem at skildre de to brødre sammen med en anden medarbejder i denne lille organisation i en by, jeg ikke kender, og at koble fuglenes nød til større, overordnede miljøproblemer.

3. All the Beauty

Denne følsomme dokumentar, som for øvrigt er mit bud på en Oscar for Bedste Dokumentar, udspiller sig på to niveauer: For det første skildrer den en tidligere opioidafhængigs rejse som aktivist for at sætte fokus på Sackler-familien, der var en af hovedaktørerne der forårsagede den opioid-epidemien i USA, og få familiens navn fjernet fra institutioner som Metropolitan Museum of Art. For det andet viser den en medrivende portræt af denne aktivist, Nan Goldin, som er en succesfuld fotograf, hvis karriere i sig selv ville berettige en dokumentar. Jeg fandt Goldins baggrundshistorie fascinerende, og filmen drager smidigt paralleller mellem Goldins oplevelse med aids-krisen i 1980’erne og hendes oplevelse med opioid-epidemien. Dokumentaren inkluderer også interviews med Patrick Radden Keefe, som er forfatter til den fremragende bog “Empire of Pain: The Secret History of the Sackler Dynasty” (som min bogklub virkelig godt kunne lide).

2. Tar

Jeg var helt vild med Tar, som er instruktør og forfatter Todd Fields fortolkning af Tom Perottas roman “Little Children” fra 2004, og jeg kan næsten ikke tro, at det skulle tage ham seksten år at lave en ny film. Tar handler om en super succesfuld dirigent som på strålende vis portrætteres af Cate Blanchett, hvis liv begynder at falde fra hinanden efter anklager om upassende praksis i forbindelse med sexuel chikane og misbrug. Filmen er et fantastisk karakterstudie af de egenskaber, der både skaber en stor kunstner, og samtidig fører til noget, der nærmer sig sociopati kombineret med nutidens cancel-culture. Blanchett vil sandsynligvis tabe til Michelle Yeoh i kampen om en Oscar for Bedste Skuespillerinde, men for mig står hendes rolle i Tar som en af de bedste præstationer i hendes karriere. Jeg håber, det ikke tager Field yderligere seksten år at lave en ny film..

1. The Fablemans

Jeg rullede med øjnene, da jeg først hørte, at Steven Spielberg skulle lave en semi-autobiografisk film… Kan man blive mere narcissistisk? Men det færdige produkt, hjulpet af et manuskript skrevet sammen med Tony Kushner, er ekstraordinært. Alle præstationerne er enestående, og selvom meget ros er blevet givet til Michelle Williams som den excentriske mor og Paul Dano som Spielbergs ydmyge far, sammen med Judd Hirschs Oscarnominerede birolle, synes jeg ikke, der er sagt nok om Gabrielle LaBelle, Spielbergs stedfortræder. Uden en overbevisende præstation fra denne relativt ukendte skuespiller ville filmen ikke fungere.

At navigere i ens egen personlige historie er ikke let, men der er én enestående scene, der mesterligt knytter Spielbergs fremvoksende kunstneriske evner som filminstruktør sammen med en åbenbaring om en slægtning, som virkelig er bemærkelsesværdig.

Filmen er følsom og hjerteskærende, og den fik for alvor mine øjne op for hvor utroligt talentfuld Spielberg var, selv i en ung alder, og fik mig til at værdsætte hans værker endnu mere. Det er usandsynligt, at vi nogensinde får en Spielberg igen – men jeg er bestemt glad for, at han stadig laver film på sine egne præmisser.

Jeg ville ønske, at flere mennesker så denne film, mens den var i biograferne, men jeg tror, at den på lang sigt vil stå som en af Spielbergs bedste.

Andre Oscar-nominerede film, som jeg ikke så i biografen:

Avatar 2: The Way of Water

The Whale

Women Talking

All Quiet on the Western Front

Elvis

Living

Black Panther: Wakanda Forever

Guillermo del Toro’s Pinocchio

Marcel the Shell with Shoes On

Film jeg har set, som jeg syntes var overvurderede

Aftersun

The Banshees of Inisherin

Alex, New York

Min ven Alex i New York

Når min ven Alex Keblish ikke arbejder som advokat, så udforsker han New York med formålet at finde endnu flere grunde til, at han med stor sandsynlighed aldrig vil flytte fra byen… Dette kan være alt fra museumsbesøg og galleriåbninger, nye happy hour-steder med 1$-østers eller nye restauranter, som han besøger med sin MeetUp-gruppe (det var sådan jeg lærte ham at kende).

Andre ting som gør Alex glad er at se live stand-up comedy, at kigge på mennesker i en af byens parker, samt når en New York-forfatter kommer forbi Alex bogklub for at fortælle om sin seneste bog, – listen er uendelig. Alex bor for øvrigt i Ridgewood, Queens med sin kat, Rusty.

Send Alex en email: lexdevo@gmail.com

21. marts 2023

Opskrift: Egg Roti med Kondenseret Mælk

by Mitzie Mee

Egg Roti er populær som street food i Myanmar, og den lækre snack er også en af de mest bestilte retter hos Tea Garden i Mae Sot. Det er en enkel ret bestående af et sprødstegt roti-brød fyldt med æg, og serveret med sukker og kondenseret mælk. Egg Roti er let at lave og smager skønt som morgenmad, eller som eftermiddagssnack sammen med en kop varm te.

Opskrift og noter fra Chef Nge Nge

Du kan tilpasse din roti lige efter din smag. Jeg har endda haft gæster hos Tea Garden, der har bestilt Egg Roti uden æg (!). Du kan også lave rotien med andre slags fyld som fx. forårsløg og ost.

Roti: Hvis du ikke kan finde roti-brød i supermarkedet, kan du bruge hvedemelstortillas i stedet.

Server rotien med sukker og kondenseret mælk. Den kondenserede mælk er tyk og sød, og passer perfekt sammen med æggefyldet.

Opskrift: Egg Roti med Kondenseret Mælk

Recipe by Nge-Nge – Tea Garden i Mae Sot

Course: Snacks, Morgenmad, Sødt

Portioner

portion

Ingredienser

1-2 æg
½ tsk sukker + sukker til at drysse over til sidst
¼ tsk salt
1-2 spsk olie til at stege i
1 roti eller anden slags tyndt fladbrød
1-2 spsk kondenseret mælk

Sådan gør du

Tilsæt salt og sukker og pisk ægget let sammen med en gaffel.
Varm olien i en stegepande, og steg rotien i ca. 1 minut.
Fordel det piskede æg over rotien. Fold siderne af rotien sammen over midten, så den ligner en flad burrito.
Steg rotien 2-3 minutter på hver side til det ydre lag er sprødt og gyldent.
Klip eller skær rotien i mindre, firkantede stykker. Drys med sukker og server med kondenseret mælk.

Opskrift-video

17. marts 2023

Greenville: Soby’s – Southern Food med et moderne twist

by Mitzie Mee

Soby’s er en hyggelig restaurant midt på hovedgaden i Greenville. Menuen består primært af traditionel mad fra sydstaterne med et moderne twist. Man lægger vægt på at bruge lokale ingredienser, og retterne dikteres i stor udstrækning af, hvilke råvarer, som det er sæson for.

Det som først fangede min opmærksomhed var den hyggelige udeservering, hvor der var hængt lyskæder op mellem de store træer i hver hjørne. Jeg havde ikke bestilt bord i forvejen, og udeserveringen var selvfølgelig helt fuldbooket, så det blev et bord indendørs for mig. Der var var også godt fyldt op inde i restauranten, og humøret var højt ved bordene, som primært bestod af større selskaber, hvilket passede mig fint. Det kan ellers godt være lidt akavet, sådan at være alene ude at spise, specielt hvis det er en halvtom restaurant.

Efter at have rejst en del i South Carolina og Georgia er jeg er blevet rigtig glad for Southern Food (mad fra sydstaterne), og er der Fried Green Tomatoes på menuen (noget af det første jeg spottede hos Soby’s), så er det et af mine førstevalg.

Soby’s er kendt for deres Shrimp & Grits, så det besluttede jeg mig for at vælge den ret som hovedret. Shrimp & Grits er rejer i Grits som er en cremet grød af majsmel. Jeg har tidligere smagt både rigtig gode, og rigtig dårlige udgaver af denne sydstatsklassiker, og jeg synes nogle gange at majsgrøden kan smage lidt kedeligt, men versionen på Soby’s blev serveret med en rød sauce med tomater og Tasso Ham samt Andouille sausage. Saucen havde en skøn, let røget smag, som passede perfekt sammen med rejerne og majsmelsgrøden.

Greenville er kendt for sine mange mikrobryggerier, så jeg skulle selvfølgelig have øl til maden. På personalets anbefaling bestilte jeg en Belgian Blonde øl ved navn Feral Garden Gnome fra det lokale bryggeri Liability, og den læskende, frugtagtige øl passede perfekt til den mad, jeg havde bestilt.

Jeg ville rigtig, rigtig, gerne have smagt en af deres desserter, men jeg var så mæt at jeg næsten kunne trille ud af restauranten, så det må blive en anden gang. Tarcy’s Pinecone og Amaretto Cheesecake, I’m coming for you!

Soby’s, 207 S Main St, Greenville, SC

15. marts 2023

New Jersey: Date night på Jockey Hollow Bar & Kitchen i Morristown

by Mitzie Mee

Morristown - Jockey Hollow Bar & Kitchen

Morristown er en lille by ca. 30 minutters kørsel fra South Orange, hvor Tina bor. Der er flere hyggelige restauranter i byen, og da det var tid for Tina og Js ugentlige date night, som jeg fik lov at crashe, faldt valget på Jockey Hollow Bar & Kitchen, der ligger i en flot, historisk bygning centralt i Morristown.

Jockey Hollow Bar & Kitchen er opdelt i fire forskellige områder: The Oyster Bar, The Dining Room, The Vail Bar og The Rathskeller. Hvert af områderne har sin egen unikke atmosfære, så der er noget for enhver smag og anledning. Vi havde bestilt bord i The Vail Bar, som er en sjov blanding af casual bar og ret upscale restaurant. Der er TV-skærme der viser sport, og da vi var der, blev der spillet old-school rap for fuld udblæsning (de skruede dog med det samme lidt ned for volumen, da vi bad om det). Samtidig er maden, som serveres langt over standard bar-mad, og på menuen finder man både østers samt et godt udvalg af retter, der sagtens ville kunne gøre sig på finere etablissementer.

Vi startede med cocktails og bestilte derefter lidt af hvert til at dele. Tina og J havde været der mange gange før, så de havde allerede prøvet det meste på menuen, og vidste, hvad vi skulle vælge, samt at vi skulle bestille to portioner thai-style blæksprutte, for den er helt suveræn. Vi bestilte også en steak, noget and, og noget pasta med krabbe, og det smagte altsammen virkelig godt. Da vi kom til desserten var vi derfor allerede mætte, men ingen date night uden dessert, så vi delte en dessert jeg har glemt navnet på, men som var på størrelse med en hovedret og smagte fantastisk.

Da vi var der var der lidt koldt, så skal du spise i Vail Bar under vinterhalvåret er det nok en god idé at tage en ekstra trøje med.

Tina anbefaler at man bestiller pasta, østers og blæksprutte. Jeg har været inde og checke menuen her i dag (marts 2023), og desværre er den thailandske blæksprutte ikke længere på menuen. Dog ville jeg ikke tøve med at bestille den nye blæksprutte på menuen, for køkkenet hos Jockey Hollow har altså virkelig styr på at tilberede blækspruttearme, så de lige akkurat er gennemstegt, men uden at blive seje.

Jockey Hollow, 110 South St, Morristown, NJ

14. marts 2023

New York: Brunch på Electric Lemon i Equinox Hotel

by Mitzie Mee

Sidst jeg var i New York var Ana og jeg på brunch på Electric Lemon i Equinox Hotel. Det var mit første besøg på restauranten, men jeg skal helt sikkert tilbage, for det var et rigtigt dejligt sted. Restauranten ligger på 24. etage og der er gulv-til-loft-vinduer, så man har fuld udsigt til alle skyskraberne. Vi fik et bord tæt ved vinduerne, så vi sad på første parket til det smukke syn.

Jeg bestilte en Beauty Bowl, som var en skål med rødbedeyoghurt med æblestykker og pollen drysset på toppen. Jeg tror egentlig Beauty Bowl er beregnet som sideret eller dessert, men jeg ville ønske, at de lavede en større portion, som man kunne bestille som hovedret. Jeg var nemlig stadig sulten, da jeg havde spist op, så jeg måtte bestille en back-up bagel for at blive mæt.

Ana foreslog, at vi bestilte Polenta Fries, som ifølge hende er et must at bestille på Electric Lemon. Fritterne var sprøde på ydersiden og cremede indeni, og de blev serveret med en lækker, tomatbaseret romesco-dip. Mens vi spiste fritterne begyndte jeg at spekulere på, hvordan jeg mon kunne lave noget lignende hjemme i mit eget køkken, hvilket kun er noget, jeg gør, når jeg spiser noget, jeg virkelig godt kan lide:) Polenta fries, helt sikkert noget du ikke vil gå glip af, hvis du spiser brunch på Electric Lemon.

Hvad angår prisen, ligger Electric Lemon i samme prisklasse som de fleste andre fancy brunchsteder i byen, med hovedretter et sted i 20$’erne, og så får man jo udsigten inkluderet i prisen. Det er et rigtig godt sted for brunch og venindehygge, og Ana nævnte, at det også er et fantastisk sted til middag eller drinks om aftenen. Der er også en rooftop, som var lukket, da vi var der, men jeg kan forestille mig, at udsigten er fantastisk derfra.

Den letteste måde at komme til Electric Lemon og Equinox Hotel er at tage subwayen til Hudson Yards. Husk at stoppe ved The Vessel undervejs.

Electric Lemon, Equinox Hotel, 33 Hudson Yards 24th Floor, New York

13. marts 2023

Boeuf Bourguignon på Les Marches – Hyggelig bistro i Paris

by Mitzie Mee

Lige siden jeg landede i Paris havde jeg haft lyst til lækker fransk bistromad, men på grund af diverse logstiske udfordringer, skulle det tage nogle dage, før det endelig lykkedes at gøre noget ved sagen.

Det var en kold og grå formiddag, og jeg havde været til modeshow hele formiddagen og ikke rigtigt spist andet end min nødration af rosiner og nødder i tasken, så jeg var godt sulten, da jeg trådte indenfor hos Les Marches.

Klokken var lige omkring frokosttid, og der var helt fyldt i restauranten, så jeg havde derfor ikke de store forhåbninger, da jeg spurgte personalet, om der mon var et ledigt bord til en person? Det var der ikke lige med det samme, men de sagde, at hvis jeg kunne vente 5-10 minutter, så ville de finde ud af noget, og det kunne jeg selvfølgelig.

Jeg elsker fransk bistromad, og det er tit svært for mig at vælge, hvad jeg skal bestille, da jeg for det meste har lyst til alting på menuen. På denne kolde forårsdag var det dog en gang Boeuf Bourguignon, der lokkede mest, så det var hvad jeg endte med at bestille. Boeuf Bourguignon er en fransk gryderet med oksekød braiseret i masser af rødvin og typisk serveret med kartofler eller kartoffelmos.

Brødet på Les Marches var virkelig godt, og der var rigeligt af det. Jeg har altid haft lidt af et had/kærlighedsforhold til godt brød. Der er er jo ikke noget bedre end at starte et måltid med et stykke godt brød med smør, men hvis brødet er alt for godt, kan jeg ikke lade være med at spise det hele, og så er jeg allerede mæt, når maden kommer på bordet.

Jeg nåede heldigvis ikke at spise mig igennem hele brødkurven, inden min Boeuf Bourguignon blev serveret, og da den først var på bordet, fik den min udelte opmærksomhed. En skøn, skøn ret, der bare blev endnu bedre med et glas generøst skænket rødvin, som “bare” var husets vin, men som smagte virkelig godt.

Les Marches ligger i 16. arrondissement nede ved Seinen med Eiffeltårnet skråt ovre på den anden side, så man kunne godt tro, at det ville være både dyrt og turistet, men det var det slet ikke. Jeg var den eneste ikke-fransktalende gæst, da jeg var der, og prislejet var ikke nævneværdigt højere, end på de andre bistroer, jeg har spist på i Paris. Derudover var personalet virkelig søde, og opmærksomme, for selvom der var travlt i restauranten, så var der tid til at tale med gæsterne, hvoraf mange virkede til at være stamgæster.

Les Marches, 5 Rue de la Manutention, Paris

12. marts 2023

Mitzie Mee Blog

Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr