New York: Lamia’s Fish Market i East Village

Lamia's Fish Market in East Village, New York City

I sidste uge var jeg ude at spise med min ven Alex på Lamia’s Fish Market i East Village. Det er NYC restaurant Week lige nu, så man får en 3-retters menu for $42 hos de restauranter, som er med. Nogle tilbud er bedre end andre, så det gælder om at læse menuen ordentligt inden man bestiller bord.

Alex og jeg var dog hurtigt enige om, at Lamia’s menu virkede helt ok, og et kig på deres almindelige menu afslørede at priserne til hverdag faktisk også er yderst rimelige for en fiskerestaurant i New York.

Lamia’s Fish Market er en af de flotteste restauranter jeg har spist på i New York. Alle lokalerne i restauranten har maritime referencer, så det føles som om man er i en fortryllet undervandsverden i selskab med havfruer og blæksprutter.

Og på tale om blæksprutter, så bestilte jeg også lige en grillet arm fra den almindelige menu. Jeg elsker grillet blæksprutte, og den på Lamia’s var grillet lige tilpas, med god margin til den gummiagtige konsistens sådan en arm godt kan få, hvis den bliver grillet for længe.  

Restaurant Week menuen startede med østers og house crudo, og begge dele smagte skønt og frisk. Til hovedret fik vi fish & chips, og det var også rigtig godt, men jeg blev endnu engang mindet om, at fish & chips ofte er lidt for tung en omgang til mig, og jeg endte med at pille al paneringen af fisken, for at jeg skulle orke at spise det hele.

Desserten var en varm æbletærte med is, hvilket jeg syntes lød fantastisk, men Alex havde fået øje på en chokolade crème brûlée, som han hellere ville have, og efter at tjeneren havde checket med køkkenet fik Alex lov til at bytte æbletærten ud med crème brûlée i stedet.

Det var en skøn middag, og det var godt at se Alex igen. Vi havde masser at snakke om, så jeg glemte helt, at jeg jo skulle interviewe ham om de happy hour-steder, som han synes er bedst i Lower East Side. Det område er han nemlig ekspert på, og jeg tænkte det kunne være fint at dele hans tips med jer, men det må blive en anden gang:)

Restaurant Week på Beauty & Essex

Restaurant Week på The Modern


Lamia’s Fish Market, 47 Avenue B, East Village, New York

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

New York City