Fransk Fiskesuppe (Soupe de Poissons de Roche)

Capitaine Nat’
400g

89,00 kr

Lækker og elegant fransk fiskesuppe tilberedt efter traditionel opskrift. Der er tale om en special edition, hvor der blev fremstillet 216 nummererede dåser, og hver dåse har således et nummer fra 1 til 216.  Suppen smager skønt serveret som den er, men har man lyst, kan man lave små ristede brødskiver med fransk rouille som er en slags hvidløgsmayonnaise med safran, chili og smuldret hvidt brød.

Suppen er omhyggeligt filtreret for at fjerne fiskeben og skind. Det er en ret tynd fiskesuppe uden fiskestykker i, men hvis du vil kan du tilsætte fisk og skaldyr eller evt. legere den med lidt fløde.

Nok til to personer som forret eller 1 person som hovedret.

 

Tilberedning

Varm suppen forsigtigt op over lav-medium varme. For at bevare den udsøgte smag anbefales det at undgå at suppen bringes i kog.

Serveres med baguette eller ristede brødskiver med rouille.

Smager også virkelig godt sammen med ristede baguetteskiver med gedeost og tapenade >>

400g

Fremstillet i Frankrig

Ingredienser: Kildevand, vild fisk 28%, grøntsager (løg, porre) tomatkoncentrat, ekstra jomfru olivenolie, salt, krydderier og aromatiske planter, herunder safran.

Allergener: Fisk

 

Om Capitaine Nat’

Capitaine Nat’ er et fransk mærke kendt for gourmet fiskekonserves, med fokus på smag og kvalitet. Mærket er baseret i det sydlige Frankrig og produktlinjen består af flere varianter af konserves af vilde fisk.  Capitaine Nat’ fører streng kontrol med sin forsyningskæde og produktionsprocesser, og selve fiskefangsten er certificeret af Friend of the Sea, hvor man har nul-tolerance overfor ulovligt fiskeri.  Man handler direkte med sine leverandører, og der bliver stillet høje krav til kvalitet og etik.

Capitaine Nat’ anvender dampkogning, som er en tilberedningsmetode, der bevarer smagsnuancerne og giver et produkt, der er mindre fedt og lettere at fordøje, end fiskekonserves tilberedt med den mere udbredte metode, der består i at stege fisken i et oliebad. Resultatet er nogle virkelig lækre produkter fulde af smag.

 

 

Mitzie Mee Shop