Norge: På fisketur i Farsund

Norge: På fisketur i Farsund

Sidst jeg var i Norge for at besøge AC foreslog hun, at vi tog ud for at fiske makrel. Det lød jo spændende, og vejret var fint, så efter morgenmaden drog vi af sted på fisketur.

Jeg har ikke den store erfaring som fisker, men AC tager tit ud med båden i fjorden, som ligger lige udenfor deres hus. Først gik det lidt trægt, så vi sejlede omkring i båden og forsøgte at finde ud af, hvor makrellerne mon gemte sig, og lige pludselig var der bid. Makreller svømmer i stimer, så fanger man først en, er der ofte flere på vej, og da vi først fandt ud af, hvor de var henne, så stod de nærmest i kø for at bide på krogen. Vi endte med at fange 45 stk.(!) før vi vendte næsen hjemad.

Der er masser af lækre ting man kan fange i de norske fjorde, men da vi var på fisketur var missionen makreller, som først og fremmest skulle bruges til at fodre hummere med. Hummerne fanges i oktober og november og fodres derefter med frossen makrel så de kan vokse sig store og lækre. I Danmark spiser vi jo rigtig meget makrel, så jeg syntes det var synd at hummerne skulle have dem alle sammen. Mon ikke også vi kunne smage en makrel eller to til aftensmad?

AC er ikke så vild med makrel, men hun sagde at hun kunne lave nogle til mig, og så ville hun spise laks. Da vi kom hjem fra fisketuren, var aftensmaden for min del derfor pandestegt makrel, kartofler og rømme, som er en slags norsk creme fraiche. Skindet var sprødt og lækkert og makrellen smagte fantastisk, og helt forskelligt fra nogen anden makrel, jeg tidligere har spist, men så var fisken jo også helt frisk, og jeg havde selv fanget den.

Hoteller i København

København er hyggelig, stilfuld og helt sin egen – og det samme gælder byens hoteller. Uanset om du er på udkig efter nordisk minimalisme, historisk charme eller et budgetvenligt sted med god beliggenhed, så har byen masser af gode muligheder.


Affiliate link – jeg kan få en lille kommission, hvis du køber via linket, uden ekstra omkostninger for dig.
Min danske YouTube-kanal med opskrifter, rejsevideoer og meget mere 🇩🇰

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
  • Forleden havde AC og Kristian inviteret mig over til hvidvin og kammuslinger, og det er jo ikke noget man siger nej til. De bor helt ned til fjorden, så Kristian …

  • Stavanger har et imponerende udvalg af restauranter, byens beskedne størrelse taget i betragtning, og K2 har længe været på min radar. Med en Michelinstjerne og en filosofi, der bygger på …

  • Sidst jeg var i Norge for at besøge AC foreslog hun, at vi tog ud for at fiske makrel. Det lød jo spændende, og vejret var fint, så efter morgenmaden …

  • Oslo: Vigelandsparken

    by Sanne

    Endnu et indlæg fra min gamle blog Frognerparken er en kæmpestor park i Oslo. Inde i Frognerparken ligger Vigelandsparken, hvor man finder et sandt overflødighedshorn af skulpturer skabt af kunstneren …

  • Glædelig jul fra Sverige!

    by Mitzie Mee

    Glædelig jul! Jeg fejrer jul i Dubai, men det er lidt svært at komme i julestemning hernede i solen, så jeg har spurgt min veninde AC om hun ikke kan …

  • Hytten vi havde lejet var helt fantastisk. Der var både pejs, sauna og udendørs jacuzzi, og alt var rent og nyt. Vi var 10 personer af sted, og jeg tror …