Saltlakrids er en af de ting jeg savner mest, når jeg er væk fra Danmark i længere tid. Det er næsten umuligt at finde udenfor Skandinavien, da de fleste andre nationaliteter tilsyneladende ikke kan se det fede i helt frivilligt at udsætte sin mund og sit svælg for ammoniumklorid-overdoser forklædt som heksehyl, saltbomber og tyrkisk peber.
Desværre har jeg endnu ikke været i New York så lang tid ad gangen, at jeg har nået at savne saltlakrids, men det stoppede mig dog ikke fra at kigge indenfor hos den svenske slikbutik Sockerbit i West Village for nogle dage siden.
Meget kan man sige om svenskerne, men når det kommer til bland-selv-slik er de ”grymt bra”. Deres slikbutikker har for det meste et meget større udvalg end dem i Danmark, og priserne plejer også at være noget lavere.
Jeg er rigtig dårlig til selve bland-selv-konceptet, da jeg er elendig til at vælge, når der står 117 kasser med slik og lokker. Jeg bliver jo nødt til at have mindst en skumdelfin, og Piratos, ja, masser af Piratos. Så skal jeg også lige have nogle af de der abehoveder, med salmiakpulver på toppen og lakridssutter og bogstaver og…Det plejer at ende med, at jeg går derfra med en pose, der vejer omkring 1kg, og det var også tilfældet, da jeg først blev sluppet løs inde i Sockerbit.
Lige for tiden prøver jeg at skære ned på mit sukkerforbrug, så jeg besluttede mig allerede inde i butikken for at give min veninde hele posen som gave senere, da hun bor i New York og ikke har nogle regelmæssige forsyninger af saltlakrids. I metroen blev fristelsen dog for stor, og jeg tænkte, at jeg lige ville fiske en af de der flasker med pulver indeni op af posen og ind i munden. Jeg åbnede posen forsigtigt og….ej, ej, ej, seglet gik i stykker og der blev revet et stort hul i posen. Busted!
Hej, mit navn er Sanne og jeg er afhængig af saltlakridser…
Sockerbit og The High Line – En dag i Meatpacking District
Sockerbit, 89 Christopher St, West Village, New York
