Big Gay Ice Cream er sikkert en af de mest hypede iskiosker i New York lige nu, og dette med god grund. Big Gay Ice Cream er nemlig meget andet end et sjovt navn og et regnbuelogo.
En af deres mest populære is er Salty Pimp. Det er en vanilje-softice, som først injiceres med dulce de leche og havsalt før det hele dyppes i smeltet chokolade. Hvad mere kan man ønske sig?
Jeg tror jeg har spist 20 Salty Pimps eller mere denne sommer, for selvom jeg siger til mig selv, at jeg også skal prøve nogle af de andre varianter, så skifter jeg altid mening når jeg først står i butikken, og ender med at bestille endnu en Salty Pimp.
Big Gay Ice Cream startede som en isbil tilbage i 2009, men nu er der 2 Big Gay Ice Cream butikker i New York.
Butikken i East Village åbnede i 2011, og den i West Village åbnede i 2012. Jeg har prøvet begge steder flere gange, og mens Salty Pimp-kvaliteten er den samme på begge steder, så er den i West Village ofte mere travl end den i East Village.
• Hvis man vil prøve noget andet end Salty Pimp, så har jeg hørt, at Bea Arthur også skulle være rigtig god. Måske jeg selv skulle give den en chance næste gang:)
• Der er også en Big Gay Ice Cream kogebog, hvis man vil lære sig mere om is-fremstilling.
Istid – Min guide til den bedste is i New York
Big Gay Ice Cream West Village location: 61 Grove Street (at 7th Ave. South), Tel: 212-533-9333
East Village Location: 125 East 7th Street (between 1st Avenue & Avenue A), Tel: 212-414-0222
> Visit Big Gay Ice Cream’s website