Nordmændene var alle sammen erfarne skiløbere, og de ”glemte” vist lidt, at de havde et par rookies med på holdet, så første bakke var rød. Rød er den anden-stejleste løjpekategori, så det måtte jo ende som det gjorde: Med hovedet først og sne i ørerne.
Heldigvis var de søde til at komme og samle mig op, når jeg lå med arme, ben og stave til alle sider, men det manglede også bare. Det sneede en del den dag, og den dårlige sigt gjorde ikke ligefrem tingene bedre, da det var svært at se, hvis der var humpler i sneen.
Jeg tror jeg har fortalt det før, men for 16 år siden arbejdede jeg en sæson i Geilo, som er et andet populært skisportssted i Norge. Når jeg havde fri stod jeg på ski (både alpin og langrend), så det blev til en del tid i bakken. Jeg fik dog aldrig undervisning, så kønt var det nok ikke, men jeg kunne i hvert fald stå uden at falde. Jeg havde derfor troet, at det stadigvæk ville sidde i kroppen, og at jeg hurtigt ville komme tilbage i rutinen, men sådan gik det jo ikke.
Min veninde Line var også i Trysil den weekend, så da jeg syntes at jeg havde fået nok af prøvelserne i de norske fjelde, tog jeg ned og mødtes med Line og hendes 2 piger i Radissons lobbybar. Line kommer for øvrigt på besøg Dubai i maj måned, over en kop kakao med flødeskum snakkede vi om, hvad vi skal lave, når hun kommer forbi.
Da jeg skulle tilbage til de andre kunne jeg ikke finde mine ski. De stod nemlig ikke i det stativ, hvor jeg havde stillet dem, men efter et stykke tid fandt jeg dem i et andet stativ lidt væk. Der var sikkert en, der havde taget dem og troet, at det var hans eller hendes, og så heldigvis opdaget fejltagelsen inden det var for sent.
Her er en video fra vores weekend i Trysil:
