AC og jeg nød de sidste dage under Californiens sol. Vi besøgte de fleste af strandene i Los Angeles og mange af strandene syd for byen. Vores yndlingsstrand var Newport Beach, da den er mindre turistet og derfor ikke så tætpakket som strandene inde i byen.
Santa Monica og Venice er altid velbesøgte og fulde af gøgl, men vil man gerne undgå alle de andre turister, så ligger der flere andre fine strande lige syd for LA.
Jeg kan rigtig godt lide Newport Beach, og er man ikke alt for uheldig med trafikken, tager det kun lidt over en time at køre dertil fra West Hollywood. Strækningen mellem Santa Ana River og Newport Pier, er lang og bred med hvidt sand og ligner mest af alt en kulisse fra Baywatch. Den er også kendt for at være et godt sted at surfe, og da vi var der var bølgerne faktisk for høje til, at man kunne bade. Det gjorde mig dog ikke mig så meget, da Stillehavet alligevel er alt for koldt for mig.
En kort køretur fra Newport ligger Costa Mesa, hvor man finder det kolonorme shoppingcenter Southcoast Plaza. Efter en dejlig eftermiddag på stranden tog AC og jeg derfor et smut forbi shoppingcenteret for lidt power-shopping, før vi korte tilbage til Los Angeles.
Besøger I Newport Beach skal I også besøge Balboa Island, for der er simpelthen så hyggeligt.