Fri fragt ved bestillinger over 500 kr.  Ellers koster fragt 50 kr. 

Leder du efter bloggen? Den finder du nu ovre på mitziemee.com hvor jeg blogger om mad og opskrifter, rejser og livsstil.

besøg mitziemee.com >>

Maple Tree House, Itaewon, Seoul

Både Pia og jeg elsker Korean BBQ, og vi endte faktisk med at gå på BBQ-restaurant hver eneste dag i Seoul. Første aften foregik vores BBQ-session på Maple Tree House i Hamilton Hotel, Itaewon.

Vi bestilte Premium Korean Sirloin, og ud kom en perfekt marmoreret steak af en kvalitet, som bestemt matcher japansk wagyu i den øverste del af skalaen. Det var dyrt, men det hele værd. For at blive mætte, måtte der dog mere til, så vi bestilte også en anden slags oksekød, samt en portion af den billige samgyeopsal, som svarer til stegt flæsk i Danmark, og som smager skønt sammen med den koreanskessamjang dip.

Midt på bordet var der en grill med rigtige trækul, som personalet tændte op for og holdt ved lige, og et stort monster af et udsugningsrør blev placeret over grillen, så man slap for at lugte af stegeos resten af aftenen. På nogle Korean BBQ-restauranter bruger de el-grill, men jeg synes at kødet får en meget bedre smag, når det grilles over kul.

Maple Tree House er en upscale kæde af Korean BBQ-restauranter, men priserne var meget rimelige, og selvom vi kom lige inden lukketid, var servicen venlig og upåklagelig. Korean BBQ på Maple Tree House var helt sikkert rejsens bedste, og efter at vi kom hjem, fortrød vi, at vi ikke spiste der flere gange.

Man har tydeligvis haft et internationalt klientel i tankerne, da man udviklede konceptet, men de forskellige udskæringer og kødtyper er de samme, som man finder på de fleste andre, mere traditionelle Korean BBQ-restauranter, og det samme gælder de banchan (småretter) og det andet tilbehør, der blev serveret.

Nogle vil nok mene at Maple Tree er lidt for fancy, men jeg synes, at det var et rigtig hyggeligt sted. Derudover kostede en flaske af husets vin kun 30,000 KRW, så vi havde slet ikke behøvet at lægge bunden i forvejen med vin i plastikglas hjemme på hotellet.


Maple Tree House, Hamilton Hotel 2F, 116-1 Itaewon-ro 27ga-gil, Seoul, Korea, Tlf: +82 (0)2-790-7977 

> Besøg Maple Tree House’s website

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Pastramisandwich på Katz's Delicatessen

Katz’s Delicatessen har New Yorks bedste pastramisandwich, så selvom der vrimler med turister, og selvom servicen nogle gange kan være lidt kort for hovedet, så kommer jeg alligevel trofast igen.

Der er ikke andet end pastrami og sennep i sandwichen, men tro mig; det er alt man behøver. Jeg er ellers ikke den store pastrami fan, og jeg spiser stort set aldrig pastrami i Danmark, men den på Katz’s er noget helt særligt. Sammenlignet med den oksepastrami, som man finder i Danmark, så er pastramien på Katz’s meget mere saftig og mør. Pastramien tilberedes løbende, og fyrene bag disken giver gerne smagsprøver, hvis man spørger. Senneppen på Katz’s er selvfølgelig også hjemmelavet, og udgør den perfekte følgesvend til de tykke, saftige pastramiskiver.

Sammen med sandwichen følger der også en tallerken med pickles. Blandt New Yorks jødiske befolkning er pickles, syltede grøntsager, en hel kunstart, som gennem årene er blevet forfinet. I dag finder man således nogle af de absolut bedste af slagsen i New York. De syltede agurker i USA har ikke det søde touch, som de har i Danmark, men er mere salte og krydrede i smagen. Det er ikke til at beskrive, det skal smages!

Man får en lille papirslap når man går ind, og den skal man passe godt på, for det er her alt man bestiller bliver skrevet ned. Sidder man ved bordet får man en regning, men bestiller man kun ”to go” så betaler man ved kassen. Uanset hvad skal man altid beholde sin ”ticket” og aflevere den på vejen ud. Hvis man mister den, så koster det 50$ i bøde.

• Pastramisandwichen koster $20

Katz’s Delicatessen,  205 E. Houston Street (between Avenue A & Norfolk St), Lower East Side, New York

> Læs mit første blogindlæg om Katz’s Delicatessen (2015)

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Gyeongbokgung i Seoul

En af vores vigtigste missioner i Seoul var, at vi ville have taget nogle billeder iført hanbok, som er den koreanske nationaldragt. Der er forskellige fotostudier rundt omkring i byen, hvor man kan booke en session, der udover leje af hanbok inkluderer makeup, opsætning af hår og redigerede billeder.

Dog var det på grund af Seollal (koreansk nytår) og kort varsel svært at finde nogen med ledige tider. I stedet for lejede vi en hanbok fra en lille butik oppe ved Anguk Station. Det kostede kun 10,000 KRW for 2 timer, og der var masser af fine mønstre og farvekombinationer at vælge imellem.

For et ekstra gebyr kunne man leje en lille mink-vest, som nok ville have været praktisk for at modstå den bidende koreanske kulde, men af princip bærer jeg ikke pels, så det takkede jeg pænt nej til. Og ja, jeg ved godt at det er både hyklerisk og dobbeltmoralsk med tanke på, at jeg ikke har noget imod at spise dyrene og også har lædersko og tasker, men man skal jo starte et sted.

En hanbok består af en nederdel, en chima, og en lille jakke, en jeogori. Under hanboken bærer man et skørt med nogle stivere i, som sørger for at hanboken falder pænt ud til siden. Jeg beholdt alt tøjet på indenunder, og det fungerede fint. Personalet hjalp os med at komme i tøjet samt ordne vores hårpynt, som også var inkluderet i prisen. Der var små skabe, hvor man kunne efterlade sin bagage og sit tøj hvis man ville.

Jeg kunne ikke finde det engelske navn på det sted, hvor vi lejede vores hanbok, men jeg har plottet placeringen ind på kortet nedenunder. Der er dog masser af andre steder i området som lejer hanbok ud på timebasis, og konkurrencen er hård, så priserne er nogenlunde de samme overalt.

Fra Anguk Station er der kun en kort gåtur til indgangen af Gyeongbokgung, som er det største af paladserne i Seoul. Paladset blev opført i 1395, men mange af bygningerne blev ødelagt under den japanske besættelse, og man har efterfølgende brugt mange ressourcer på at rekonstruere paladset til oprindelig tilstand igen.

Hvis man har hanbok på kommer man gratis ind på Seouls paladser, og i anledningen af nytåret var der også gratis entre for alle, så Gyeongbokgung var smækfyldt den dag. Ude foran blev vi stoppet af et par indonesiske bloggere, som troede at de havde været heldige at få et scoop med to rigtige koreanere, og de bad os stille op på videointerview. Jeg er ikke særlig snakkesalig, når jeg fryser, men Pia fortalte vidt og bredt om hvor vi havde lejet hanbok, samt hvad der havde bragt os til Korea. Jeg tror de blev lidt skuffede, da de fandt ud af, at vi ikke var rigtige koreanere, men jeg gad godt vide om videoen findes på YouTube.


0 FacebookTwitterPinterestEmail
Noryangjin fiskemarked i Seoul

Noryangjin er det store fiskemarked i Seoul, og her finder man alt, der kan svømme. Mange af boderne har store akvarier ude foran, så man kan være sikker på at det er friske varer. Efter at man har foretaget sit valg af fisk/krabbe/blæksprutte/musling, fiskes denne op fra akvariet for hurtig aflivning og indpakning.

Noryangjin er noget mindre end Tokyos fiskemarked, men som turist er det faktisk mere interessant at besøge, da markedet henvender sig mere til privatpersoner end til engros-handlere. De handlende virker derfor mere venlige og tålmodige, og man føler ikke, at man er i vejen.

I 2016 åbnede det nye Noryangjin lige ved siden af det gamle marked, men da jeg var der i januar 2017 var det gamle marked stadigvæk ret godt fyldt op. Det nye marked er helt indendørs, og det virker ret sterilt i forhold til det gamle marked.

Hvis man vil, kan man tage sine indkøb med til en af markedets restauranter, som ligger en trappe op i det nye fiskemarked. For et mindre beløb (typisk 7000-10,000 KRW) tilbereder de fisken for dig og serverer den med et udvalg af småretter. Man behøver dog ikke nødvendigvis at medbringe sin egen fisk, da restauranterne alle har et mindre udvalg af retter, som man kan bestille a la carte.

Hvordan kommer man til Noryangjin?

Man tager metroen til Noryangjin Station og går op af exit 7. Derfra er der cirka 100m hen til fiskemarkedet, og der er forholdsvis godt skiltet. Langs vejen går man gennem en tunnel/bro, hvor der bliver solgt grøntsager og tørrede fisk. Det nye Noryangjin er ikke til at overse, men det gamle er lidt bedre skjult. Står man med ryggen mod tunnelen, ligger det gamle fiskemarked til højre for den nye bygning, inden i hvad der mest ligner en gammel parkeringskælder.

0 FacebookTwitterPinterestEmail

Mitzie Mee Blog

Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr