De fleste mennesker kender sikkert Katz’s Delicatessen fra filmen ”When Harry Met Sally”, hvor stedet dannede rammerne om Meg Ryans berømte orgasme-faking, men Katz’s er faktisk en meget gammel, meget elsket institution på Lower East Side.
Jeg gik første gang forbi ved aftensmadstid, men jeg blev skræmt væk af alle turisterne, som fyldte hele restauranten og det meste af fortovet udenfor.
Et par timer senere, omkring kl. 22, så det hele dog lidt mere overskueligt ud, og jeg smuttede indenfor. Pastrami-sandwiches på Katz’s skulle være helt uden sammenligning, men jeg er ikke så meget for pastrami, så jeg bestemte mig for en bagel med creamcheese og laks i stedet.
Jeg stillede mig i, hvad jeg troede var bagelkøen, men det var det ikke. Bagels er åbenbart ikke sandwiches, men bagels, så *swoosh*, videre til bagelkøen.
Fyren bag disken, som smurte min bagel, var sjov og entusiastisk. Måske var han lige mødt på arbejde, måske elskede han bare at servere scheiße-gode bagels, hvem ved? Men han var rigtig flink og god til sit arbejde.
Min bagel var perfekt ristet og stjal ikke opmærksomheden fra den himmelske forening af laks og creamcheese. Det var udsøgt! Når man først har smagt frisk cream cheese i New York, er det altså svært at gå tilbage til Philadelphia igen.
PS: Jeg har en tilståelse: Jeg har faktisk aldrig set When Harry Met Sally. Jeg skal ikke kunne sige hvorfor, men jeg tror, at jeg var lidt for lille til at forstå filmen, da den havde premiere i 1989, og jeg har ikke fundet tid til at se den senere.
Det samme gælder E.T. Jeg var bange for alle slags monstre (selv de søde), da jeg var barn, så min barndom var 100% E.T.-fri. Dog havde jeg en periode, hvor jeg var overbevist om at E.T. gemte sig nede i vores toilet…ret underligt, og jeg skal ikke uddybe det mere. Jeg tror du ville blive overrasket over at se, hvor mange linjer, der rent faktisk mangler i mit film-cv..
