Fri fragt ved bestillinger over 500 kr.  Ellers koster fragt 50 kr. 

Leder du efter bloggen? Den finder du nu ovre på mitziemee.com hvor jeg blogger om mad og opskrifter, rejser og livsstil.

besøg mitziemee.com >>

Joe's Stone Crab i Miami

Joe’s Stone Crab er en klassiker i South Beach, Miami. Den legendariske restaurant er over 100 år gammel, og som navnet antyder, kendt for deres fantastiske stone crab (ved ikke hvad det hedder på dansk. Stenkrabbe?). Jeg elsker krabbe, men jeg tror ikke, at jeg tidligere har smagt stone crab. I Danmark er det jo typisk taskekrabbe man finder på restauranterne og hos fiskemanden, og mens stone crab godt kunne ligne taskekrabbe lidt, så var smagen noget sødere og kløerne noget større og mere kødfyldte, end de krabbekløer, jeg før har fået i Danmark.

Vi bestilte en tallerken med 2 store kløer, en hummerhale og en stor klump krabbekød samt en lobster roll (en slags hotdog med hummerkød) ved siden af. Så meget lækker mad! Jeg måtte knibe mig i armen for at sikre mig, at jeg var vågen og det hele ikke bare var en yderst velsmagende skaldyrsdrøm.

Personalet var rigtig flinke og behandlede os, som om vi var stamkunder. Selvom vi var mætte, fik de alligevel overtalt os til at prøve et stykke Key Lime Pie, og jeg er glad for at de insisterede, for det var den mest fantastiske pie, jeg nogensinde har smagt. Den blev serveret iskold, og den lækre, syrlige creme smagte næsten som gelato. Megagodt! Hvis I tager på Joe’s, så må I altså ikke gå glip af den.

Vi var på Joe’s Stone Crab til frokost, og selvom restauranten var tom da vi kom, så blev der hurtigt fyldt op, både indenfor og udenfor, så en reservation er nok en god idé, hvis I overvejer at kigge forbi.

Joe’s Stone Crab er kun åben fra midten af oktober til midten af maj, når det er sæson for stone crab.


Joe’s Stone Crab, 11 Washington Avenue, Miami Beach, Tlf: +1 (303) 673 0365


0 FacebookTwitterPinterestEmail
Singapore Airport Hello Kitty

Hello Kitty Cafe er lukket

På vej ud af lufthavnen i Singapore fik jeg øje på den sødeste Hello Kitty cafe, så selvom det var alt for tidligt og alt for pastelfarvet var der ingen vej udenom. Der er bare et eller andet med den kat, som jeg synes er supersødt. Desuden er maden på de Hello Kitty-caféer jeg tidligere har været på faktisk helt ok.

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Patissez Freakshake i Bangkok

Patissez er desværre lukket, men har I lyst til noget sødt, så kan jeg anbefale en Shibuya Honey Toast på After You eller en af de søde kager på Hello Kitty Cafe.

Det ser ud som om FreakShakes er kommet for at blive, så selvom det efterhånden er et godt stykke tid siden, at jeg smagte min første FreakShake, så får I lige historien. FreakShake er faktisk et beskyttet varemærke, og firmaet bag er den australske cafe Patissez. Da jeg fandt ud af, at de havde en filial i Bangkok, var det selvfølgelig der, jeg skulle hen for at smage originalen.

0 FacebookTwitterPinterestEmail
NYC Bagels - Russ & Daughters

Jeg tror ikke, at der findes noget bedre sted for bagels end New York. Det kan ofte være lidt hektisk inde i bagel-butikkerne, så det gælder om at være klar i spyttet og på forhånd have bestemt sig for, hvad man vil have. En bagel er nemlig ikke bare en bagel, men kommer i alle mulige varianter, hvoraf de mest almindelige nok er uden krydderier (plain), med løg (onion bagel) og med lidt af det hele (Everything Bagel). Nogle steder kan man få sin bagel ristet, men mange New Yorkere vil fortælle dig, at man altså ikke rister en frisk bagel.

0 FacebookTwitterPinterestEmail

Mitzie Mee Blog

Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr