Jeg nåede lige forbi Polly på Gl. Kongevej til morgenmad, og det var virkelig hyggeligt. Caféen er lys og rar med en laidback stemning, og menukortet bød på flere af de klassikere, jeg altid falder for.

Jeg bestilte avocado med chorizo, eggs royale med laks, en skål yoghurt med granola og lidt grønt på toppen, grøn juice og kaffe. Avocadotoasten sad lige i skabet, og yoghurten var frisk og lækker. Desværre var hollandaisesaucen til eggs royale alt for salt – som i uhyggeligt salt – og det ødelagde lidt oplevelsen. Jeg tog én bid og måtte give op.

Men der skal også være plads til fejl, og det blev håndteret rigtig fint. Personalet var opmærksomme og fik straks styr på det. Jeg fik en ny drik som kompensation, helt uden brok, og det blev egentlig bare en reminder om, hvor stor forskel god service gør – især når det bliver løst med det samme og uden drama.

Alt i alt en god oplevelse, og jeg kunne sagtens finde på at komme tilbage. Næste gang holder jeg mig bare til avocadomaden og yoghurten – det er svært at gå galt i byen med den kombi.

Polly, Gl. Kongevej 96, 1850 Frederiksberg

Inden turen gik hjemad, nåede jeg at spise middag i København. Planen var egentlig at spise på Høst, men der var fuldt booket, så det blev Vækst i stedet – også en del af Cofoco-gruppen. Menu og indretning minder meget om Høst, så det føltes som et rigtig godt alternativ.

Jeg valgte den vegetariske menu og lagde ud med bagt glaskål med grønne jordbær. Til hovedret fik jeg kålskud med sprød ost og nye kartofler, og til dessert en skøn kombination af rabarber, jordbær, kærnemælk og hvid chokolade – lige præcis det der syrlige twist, som danske desserter gør så godt, og som jeg savner, når jeg rejser udenfor Skandinavien.

Jeg bliver mere og mere imponeret over, hvor langt København er kommet på vegetarfronten. Det sker tit, at de grønne retter lokker mere end dem med kød, og det føles sjældent som et kompromis at vælge vegetarisk – snarere tværtimod.

Min menu på Vækst var grønnere end grøn og fyldt med sprødhed, fine teksturer og masser af smag. Særligt saucerne løftede retterne op, så det, der på papiret måske kunne lyde lidt som kaninfoder, viste sig at være både interessant og velsmagende.

Og ja, jeg kom også til lige at smage fra nabotallerkenen – bare for researchens skyld. Jeg er håbløs at have med ude at spise, for hvis din mad ser mere spændende ud end min, så er der stor sandsynlighed for, at jeg stjæler en bid, når du kigger væk.