San Francisco: Brunch på Plow

Når man rejser med sine foodie-venner har mad og restauranter første prioristet, så allerede inden vi ankom til San Francisco havde vi en grov skitse over hvad vi skulle spise, og hvor vi skulle spise det henne.

Et af punkterne på listen var brunch på Plow, som er en populær morgenmads/brunch-restaurant med en menu, der ikke var til at stå for.

Plow lå ret langt fra vores hotel, men vi var tidligt oppe pga. jetlag og klar på lidt morgenmotion. Man kan ikke bestille bord på Plow, og allerede på afstand kunne vi se, at der var mennesker, der ventede udenfor. Vi gik hen og skrev os på listen og fik at vide, at ventetiden nok var omkring 1 times tid. Der er jo ikke noget værre end at vente, når man er sulten, men der var ikke mange andre ligeværdige alternativer i området, så vi fandt et sted vi kunne købe en kop kaffe, og satte os ned for at vente.

Folk må have spist hurtigere den dag, for der var allerede et bord klar til os efter en halv times tid, sa vi tog kaffen fra det andet sted med os ind. Det var heldigt, for Plow serverer nemlig kun almindelig sort kaffe og ikke nogle fancy varianter, som de cappuccinos og den latte, som vi havde med.

Jeg kan ikke huske, om det var Tina eller Rebecca, der bestilte The Plow, som er et bjerg af en brunch med æg, lemon ricotta pancakes og de berømte Plow potatoes, serveret med pork sausage patties, bacon, eller chicken apple sausage. Tror det var Rebecca, og tror Tina bestilte Prosciutto + Gruyere toast som blev serveret med et spejlæg stegt i chili og hvidløg på toppen.

Jeg kunne ikke beslutte mig for om jeg havde mest lyst til Custard French Toast med karamelliseret æble og mascarpone, eller Lemon Ricotta Pancakes, så jeg endte med at bestille begge dele, efter at Tina og Rebecca havde forsikret mig om, at de nok skulle hjælpe mig med at spise. op.

Det var en god solid brunch og alt var veltilberedt og smagte rigtig godt. Vi bestilte også lige en Buttermilk Biscuit med i sidste øjeblik, da vi allesammen var nysgerrige efter at finde ud af hvad Honey Butter mon var. Buttermilk Biscuits bliver bagt frisk hver dag hos Plow, og når der ikke er flere tilbage, er det bare ærgerligt. Det der honey butter er jeg stadigvæk ikke helt sikker på hvad var, men ud fra navnet at dømme er det nok honning rørt med smør?

Det smagte i hvert fald virkelig godt på den vare biscuit, og for de uindviede kan jeg fortælle, at biscuits i USA er en slags scone med en ret tør, let smuldrende konsistens. Nogle gange får man dem serveret med en tyk sovs (biscuits & gravy) eller med smør og marmelade.

En rigtig god brunch i rigtigt hyggelige omgivelser. Plow er en hundevenlig restaurant, så mange af dem, der sad ved bordene udenfor, havde deres 4-benede venner med. Det er meget normalt i USA og superhyggeligt, hvis I spørger mig.

Godt at vide

Plow er for alle os der elsker en god brunch og ikke har noget imod at vente på et bord.

Regn med at det koster $25-$35 + drikkepenge.

Der er både noget for den søde tand og den salte tand på Plow, men ved du ikke hvor du skal starte, vil jeg anbefale en af retterne med æg. Har du kun lyst til noget sødt, så er deres french toast fantastisk. Kaffen er lidt kedelig, så se om du kan smugle din egen latte eller cappuccino med ind, som vi gjorde.

Plow, 1299 18th St, San Francisco

Plow
0 FacebookTwitterPinterestEmail
Norge: På fisketur i Farsund

Sidst jeg var i Norge for at besøge AC foreslog hun, at vi tog ud for at fiske makrel. Det lød jo spændende, og vejret var fint, så efter morgenmaden drog vi af sted på fisketur.

Jeg har ikke den store erfaring som fisker, men AC tager tit ud med båden i fjorden, som ligger lige udenfor deres hus. Først gik det lidt trægt, så vi sejlede omkring i båden og forsøgte at finde ud af, hvor makrellerne mon gemte sig, og lige pludselig var der bid. Makreller svømmer i stimer, så fanger man først en, er der ofte flere på vej, og da vi først fandt ud af, hvor de var henne, så stod de nærmest i kø for at bide på krogen. Vi endte med at fange 45 stk.(!) før vi vendte næsen hjemad.

Der er masser af lækre ting man kan fange i de norske fjorde, men da vi var på fisketur var missionen makreller, som først og fremmest skulle bruges til at fodre hummere med. Hummerne fanges i oktober og november og fodres derefter med frossen makrel så de kan vokse sig store og lækre. I Danmark spiser vi jo rigtig meget makrel, så jeg syntes det var synd at hummerne skulle have dem alle sammen. Mon ikke også vi kunne smage en makrel eller to til aftensmad?

AC er ikke så vild med makrel, men hun sagde at hun kunne lave nogle til mig, og så ville hun spise laks. Da vi kom hjem fra fisketuren, var aftensmaden for min del derfor pandestegt makrel, kartofler og rømme, som er en slags norsk creme fraiche. Skindet var sprødt og lækkert og makrellen smagte fantastisk, og helt forskelligt fra nogen anden makrel, jeg tidligere har spist, men så var fisken jo også helt frisk, og jeg havde selv fanget den.

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Opskrift: Burmesiske te-kager

Burmesiske te-kager (Bamar Kate Mote) er en traditionel snack fra Myanmar. De små kager nydes ofte sammen med te og serveres, når folk samles for at hygge sig. De kan findes på lokale markeder, på caféer og hos gadekøkkener rundt om i Myanmar.

De burmesiske te-kager var en af de første ting, som jeg prøvede hos Tea Garden i Mae Sot, og med tiden er de blevet en af de ting, jeg altid bestiller, hvis jeg er hos Tea Garden om eftermiddagen og trænger til noget sødt i timerne inden aftensmad.

Tekagerne tilberedes i en steamer og får en fin, let fugtig konsistens, som jeg virkelig godt kan lide. De smager bedst serveret varme, direkte fra steameren, sammen med en kop kaffe eller te.

Opskrift af Chef Nge-Nge, Tea Garden Restaurant ved Borderline Collective i Mae Sot.

Opskrift: Burmesiske te-kager

Recipe by Nge-Nge – Tea Garden i Mae Sot
Course: BagningCuisine: Myanmar
Antal

4

kager

De burmesiske te-kager var en af de første ting på menuen, som jeg prøvede hos Tea Garden i Mae Sot, og med tiden er de blevet en af de ting, jeg altid bestiller, hvis jeg er hos Tea Garden om eftermiddagen og trænger til noget sødt i timerne inden aftensmad.

Ingredienser

  • 2 spsk hvedemel

  • 3 spsk ristet kikærtemel

  • 1 æg

  • 1 spsk sukker

  • ¼ tsk bagepulver

  • 1 tsk olie

  • ¼ tsk salt

  • ½ kop vand

  • ½ tsk sorte sesamfrø

Sådan gør du

  • Bland hvedemel, kikærtemel, sukker, bagepulver og salt.
  • Tilsæt æg, olie og vand til blandingen.
  • Fordel dejen jævnt i fire små tekopper (se fotoet nedenfor for at få en idé om størrelsen). Sørg for, at kopperne kan gå i steameren uden at tage skade.
  • Drys med sesamfrø på toppen af dejen til pynt.
  • Placer tekopperne i en steamer og damp dem i cirka 15 minutter.
  • Tag kagerne ud af tekopperne og server dem varme.
0 FacebookTwitterPinterestEmail
The Back Room i New York

Et fællestræk for nogle af de mest trendy barer i New York lige nu er, at de ikke har røde løbere, store neonskilte eller fløjlsreb. I stedet er de gemt godt væk og svære at finde, hvis man ikke ved præcist, hvor man skal lede, ligesom de hemmelige smugkroer, såkaldte Speakeasies , som fandtes under The Prohibition (forbudstiden).

Her er et blogindlæg fra mit første besøg på The Back Room tilbage i 2014:

En af de speakeasies, som rent faktisk daterer helt tilbage til Prohibition er The Back Room på Lower East Side, og der smuttede Tina og jeg forbi en aften, hvor vi havde lidt tid at slå ihjel inden vi skulle videre ud at spise på Sushi Ko. Hvis man ikke ved den ligger der, er det let at overse The Back Room, for ingenting udenfor røber, at der skulle ligge en bar. Heldigvis havde Tina været der flere gange før, så hun guidede os uden problemer ned af trappen, gennem korridoren og op af en anden trappe. Vi var fremme!

Vi åbnede døren og trådte ind i et hyggeligt rum med meget dæmpet belysning og masser af hemmelig-nemlig atmosfære. Vi satte vi os i baren og bestilte hver sin drink, som blev serveret i små nette tekopper. Tina er dansk, men er født i Vietnam og jeg er som I ved født i Sydkorea, så da vi begyndte at snakke, kunne jeg godt se, at bartenderen kiggede lidt underligt på os.

Efter et stykke tid, tog han mod til sig og spurgte os, hvad det var for et sprog vi talte, og vi forklarede, at det skam var dansk og han så endnu mere forvirret ud. Lidt efter kom der to blonde piger og satte sig ved siden af os i baren, og det første bartenderen udbryder er ”Sig ikke, at I snakker kinesisk”. Pigerne fattede ingenting, men Tina og jeg skreg af grin.

At træde in i The Back Room er som at træde ind i en svunden tid. Belysningen er sparsom, og folk taler afdæmpet omkring bordene. Cocktails serveres i tekopper og ølflasker er godt pakket ind i brune papirsposer, så ingen kan se, hvad man drikker. The Back Room kan være lidt svært at finde. Nogle gange står der en dørmands-type ude ved gaden, mens man andre gange selv må finde vej. Jeg har med teksten og billederne nedenfor forsøgt at beskrive, hvordan man kommer frem. De uploader ugens kodeord for at komme in på deres website, men jeg er aldrig blevet bedt om et kodeord.

Der er et hemmeligt VIP-rum bag ved en bogreol på The Back Room.

Så vidt jeg ved er der ingen dresscode (ægte pels er forbudt), men de fleste er ret pænt klædt på.

Fredag og lørdag skal man være over 25 år for at komme ind


The Back Room, 102 Norfolk Street, New York, NY 10002Tel: (212) 228-5098

0 FacebookTwitterPinterestEmail
Sådan åbner du en kokosnød

Det kan være lidt af en udfordring at åbne en kokosnød, specielt hvis man ikke har prøvet det før. Med den rette teknik er det dog faktisk ganske overkommeligt, og når du først har fået hul, venter der en fin belønning i form af forfriskende kokosvand og delikat hvidt kokoskød.

Her er en lille guide til hvordan man gør, og i videoen nedenfor kan du se, hvordan Nge-Nge (kokken fra Tea Garden i Mae Sot) gør:

Sådan åbner du en kokosnød

Find kokosnøddens øjne og mund: Der er tre mørke cirkler i den ene ende af kokosnødden, og en af dem er blødere end de andre. Hvis du vil tappe kokosvandet ud, før du åbner kokosnødden, kan du bruge en ren skruetrækker, issyl eller lignende til at gennembore det bløde “øje”. Du skal muligvis anvende en vis kraft.

Ovnmetoden (valgfri): Hvis du gerne vil gøre det lettere at knække skallen, kan du opvarme kokosnødden i ovnen. Forvarm ovnen til 200° og placér derefter kokosnødden i ovnen i ca. 15 minutter. Opvarmningen inden du går i krig kan gøre det lettere at flække skallen senere.

Hold godt fast: Hold kokosnødden i den ene hånd. Det kan anbefales at bære handsker for at beskytte din hånd.

Slå på kokosnødden: Slå med en trækølle eller en hammer langs kokosnøddens “ækvator” – midtlinjen mellem “øjnene” og bunden af kokosnødden. Drej kokosnødden rundt og fortsæt med at slå jævnt. Det kan kræve flere faste slag for at knække skallen, og man skal være forsigtig. Den kræver et godt greb og kontrol over sine slag for at undgå at komme til skade.

Kokosvand & Kokoskød

Kokosvand, ej at forveksle med kokosmælk, er klart, en smule sødt og med en svag nøddeagtig smag. De unge, grønne kokosnødder har den største mængde kokosvand indeni. Når kokosnødden modnes størkner vandet gradvist og danner det hvide kokoskød.

Kokosvand smager godt, og så er det rigtig sundt. Det er naturligt lavt på kalorier, rigt på kalium og indeholder forskellige elektrolytter, hvilket gør det til et populært valg når man skal stille tørsten, især i tropiske egne. Kokosvand kan også anbefales som en naturlig sportsdrik til rehydrering, eller som et sundt alternativ til andre læskedrikke.

Man kan drikke kokosvand direkte fra kokosnødden, men ellers finder man kokosvand i mange supermarkeder og helsekostbutikker. Smagen og den ernæringsmæssige profil kan dog variere en smule afhængigt af hvor gammel kokosnødden er, og de metoder, der er anvendt under dyrkning og forarbejdning.

Den hvide, spiselige del inde i kokosnødden kaldes kokoskød. Kokoskødet sidder fast langs indersiden af kokosnøddens skal og kan spises frisk med en ske, direkte fra kokosnødden. Man kan også tørre kokoskødet, som derefter kan rives og anvendes i madlavning og til bagning. Derudover kan man lave kokosmælk ved at udbløde og vride tørret, revet kokos i varmt vand.

0 FacebookTwitterPinterestEmail
ROKC, ramen and cocktails in Harlem, New York

Jeg er altid på udkig efter nye ramen-steder, så selvom ROKC ligger langt, langt væk (mellem 140th &141st Street i Harlem), så var min nysgerrighed med det samme vakt, da Ana nævnte ROKC forleden. Det lød som et sted, jeg bare måtte besøge!

Et par dage senere tog Ana og jeg derfor til Harlem, hvor vi mødtes med L til Ramen og Cocktails, R’et og C’et i ROKC (Ramen Oysters Kitchen Cocktails).

Jeg plejer at foretrække ramen med gris som basis, men L foreslog at jeg prøvede deres chicken miso ramen. Det var en lækker cremet suppe med en ret markant kyllingesmag, helt på niveau med det man får på de bedre ramen-steder i Tokyo, og jeg var imponeret.

I Japan indgår der for det meste et blødkogt æg når man bestiller ramen, men i New York betaler man mange steder ekstra for dette, og det var også tilfældet hos ROKC. Nu er ramen jo ikke ramen uden ægget, så det var der ingen vej udenom. Til gengæld var chili-olien gratis og man kunne tage så meget man havde lyst fra de små krukker på bordene.

Øl er normalt mit førstevalg til ramen, men på ROKC er de kendte for deres ekstravagante cocktails og dygtige bartendere, så jeg afveg fra ølprincippet og bestilte en fantastisk bourbon-cocktail ved navn Smoke. En af gæsterne ved nabobordet fik en fantastisk flot cocktail i en lyspære, og lidt detektivarbejde afslørede, at der var tale om Flower, en a ROKC’s mest populære kreationer. Den skal jeg prøve næste gang.

ROKC, 3452 Broadway (between 140th & 141st Street), Harlem, New York

0 FacebookTwitterPinterestEmail

Mitzie Mee Blog

Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr