Budget Inn, Sunset Blvd, Los Angeles

Igår rykkede vi så teltpælene op fra Las Vegas og kørte mod Los Angeles. Vi havde lejet en fin blå Ford Focus, som var den mindste bil de havde hos Dollar Rent-a-car, men den kostede kun 200$ for 1 uge. Vi forlod Las Vegas lidt over middag, og efter ca. 5 timers kørsel var vi fremme ved Budget Inn på Sunset Boulevard.

Et skilt udenfor proklamerede at der var “armed patrol” og  indgangen så mildest talt nedslidt ud. Værelset havde kun et enkelt vindue og det vendte ud mod en væg, så der var ikke meget at kigge på. Vi blev dog ellers positivt overrasket over værelset, som var pænt og rent, og med velfungerende airconditioning . Der er også et køleskab, så efter at have hvilet lidt gik vi ned til Ralphs (lækkert supermarked) for a købe proviant i form af vand, cola og snacks. Morgenmaden på Budget Inn er typisk amerikansk motel-morgenmad, så det er ikke noget at skrive hjem om, Tror vi må forbi Ralphs igen og købe yoghurt og muesli til køleskabet.

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Fra Las Vegas til Los Angeles

Igår rykkede vi så teltpælene op og kørte mod Los Angeles. Vi havde lejet en fin blå Ford Focus (den mindste bil de havde) hos Dollar Rent-a-Car til omkring 200$ for 1 uge og forlod Las Vegas lidt over middag.

Efter ca. 5 timers kørsel var vi fremme ved Budget Inn (ja, navnet taler vist for sig selv) på Sunset Blvd. Et skilt udenfor proklamerede at der var “Armed Patrol” (væbnede vagter) og  indgangen så mildest talt lidt skummel ud, så Trine var ret skeptisk og klar til at gå ud for at finde et andet sted at bo.

Vi blev dog positivt overrasket over værelset, som var pænt og rent og med velfungerende a/c , så det kunne sagtens have været meget værre. Der er også et køleskab, så vi har provianteret med vand og cola samt lidt morgenmad, da den gratis morgenmad motellet tilbyder er standard motel-morgenmad, hvilket betyder at det meste er pakket ind i plast og har en udløbsdato sådan cirka 100 år ude i fremtiden:)

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Venice Beach, Los Angeles


De gange jeg har besøgt Los Angeles har jeg forsøgt at reservere mindst 1 dag til strandliv. Los Angeles har fantastiske, kilometerlange strande med masser af mulighed for at lufte, botox, silikone og glatvoksede brystkasser.

Blandt en af de mest kendte er Venice Beach, hvor turister, lokale og forbavsende mange skæve eksistenser trænges på gågaden Venice Beach Boardwalk, som løber helt nede parallelt med stranden.

Lige ved siden af Venice Beach finder man Santa Monica Beach, som tilsyneladende tiltrækker et lidt mere civiliseret klientel (freak-rate væsentligt mindre end på Venice). Mest action finder man på molen, Santa Monica Pier, som bl.a. har et pariserhjul og masser af restauranter.

Da Trine og jeg var i Los Angeles i juni sidste år, var der rigtig tåget ved kysten næsten alle dagene. Fænomenet er åbenbart er ret almindeligt i starten af sommeren og kaldes ’June gloom’ af de lokale. Vores strandtur føltes lige pludselig knapt så glamourøs, men heldigvis var der masser af andre ting at lave i Los Angeles.

Når vi skal derover til september satser vi på godt vejr, og jeg skal forsøge også at besøge Malibu Beach, som jeg tidligere kun har gjort kort stop ved. Jeg mistænker også at nogle af rejsens reality-tv fans (deriblandt min søster) gerne vil et smut forbi Laguna Beach, så nu får vi se om en dag ved stranden er nok.

Min Guide til Venice Beach

En anden strand jeg rigtig godt kan lide i LA er Manhattan Beach. Der er mindre turister og flere lokale, og så er der rigtig mange gode restauranter i området.

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Travelodge på The Strip i Las Vegas

Vores planer om at tage ud og svinge med ørerne igår blev på det groveste saboteret. Først blev vi kørt til det forkerte hotel og vi fandt ud af, at der åbentbart er 2 Travelodge-hoteller, som ligger 2 gader (og ca. 2 km) fra hinanden.

Vi tog så en anden taxi, som skulle køre os til det rigtige hotel, men the Strip var proppet, og vi bevægede os ikke mere end et par cm i timen, så vi bad ham om at sætte os af ved New York New York i stedet.  Så for vi vild og endte til sidst nede på det hotel, hvor vi var startet. Der fik vi så en mere udførlig beskrivelse af, hvor det rigtige hotel lå og bevæbnet med håndtegnet kort, marcherede vi afsted igen.

Vi landede kl. 21.45 og var først på vores hotel ved midnat med ømme fødder og sultne maver, så efter moden overvejelse besluttede vi os for at droppe byturen og i stedet for vie resten af aftenen/natten til at slappe af og spise junkfood fra 7Eleven, som ligger lige om hjørnet.

Travelodge er helt ok til prisen. Det er mere et motel end et hotel, men med ok faciliteter, som gratis wi-fi, vandkoger gratis kaffe  på værelset, og en pool (som godt nok er på størrelse med et frimærke).

Badeværelset og selve toilettet er holdt i en rædselsfuld lyserød nuance, og der er enkelte mærkelige pletter på mærkelige steder, men ellers pænt og rent. Der er også gratis continental breakfast, så når Trine engang har fået øjne, skal vi ned og se lidt nærmere på den. Det bedste af det hele er, at hotellet ligger lige på the Strip. På mandag er det Memorial day, og det betyder at hotelpriserne denne weekend har fået et ekstra hak opad, så vi var heldige at finde noget til nogenlunde overkommelig pris.

Som tidspunktet for dette indlæg indikerer har jeg stadigvæk jetlag, men jeg regner med, at jeg klarer mig med mine begrænsede mængder nattesøvn, så længe jeg kombinerer det med en powernap i eftermiddag. Det er Trines fødselsdag idag, så det bliver sikkert sent i aften. Over and out!

Min Guide til Las Vegas >>


0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail
Sofitel Krabi

Efter min Patpong-oplevelse havde jeg fået nok af Bangkok, så jeg begyndte at lede efter hoteller i Krabi, og jeg faldt hurtigt over et lækkert Sofitel resort, som kun kostede 2500THB/nat.

Det var mindre end halv pris af, hvad det ville koste at overnatte der i højsæsonen, så selvom jeg ellers ikke er noget udpræget resort-menneske (typisk for dyrt og for forudsigeligt) så besluttede jeg mig alligevel for at booke det.

Jeg stod tidligt op og tog Air Asia-flyet til Krabi. Air Asia er et malaysisk lavprisselskab, og flyvningen var i en gammel B737-300. Jeg lagde dog ikke så meget mærke til standarden, for jeg faldt i søvn lige efter at vi lettede.

September er jo stadigvæk i regnsæsonen, så jeg var lidt bekymret over, hvordan vejret ville være i Krabi. Det havde jeg ikke behøvet, for solen skinnede fra en skyfri himmel, da jeg trådte ud af ankomsthallen ved middagstid. Jeg tog en taxi til Sofitel Krabi Phokeethra og efter en 45-minutters lang tur, kunne jeg træde indenfor i lobbyen på et af de smukkeste hoteller, jeg nogensinde har set. Min kuffert var lidt for tung for Air Asias 16kgs bagagegrænse, så jeg havde indleveret den til opbevaring i lufthavnen i Bangkok. Jeg havde derfor kun min rygsæk med det allermest nødvendige med til Krabi, så jeg følte mig seriøst under-dressed, i mine klipklapper og min kjole fra Chatuchak.

Mens jeg ventede på at personalet fandt min reservation, fik jeg serveret en kop te i lobbyen, som havde en fantastisk udsigt over poolområdet og et lille kig til havet. Jeg blev derefter fulgt op til mit værelse, som var helt fantastisk og havde både altan og havudsigt.

Der stod en frugtskål og ventede på værelset, og der var en mystisk frugt, som jeg aldrig har set for. Skallen var hård og med små pigge, men indenunder gemte der sig en sød og saftig frugt, der smagte dejligt. Men nok om frugten, og ud i solen!

Jeg skiftede til bikini og satte kurs mod poolområdet. Der var kun et indisk par og mig i hele den store pool, så jeg kunne rigtig plaske rundt. Da jeg blev sulten bestilte jeg en af mine yndlingsretter fra Thailand: Yum woon sen (spicy glassnoodle salad). “You want it spicy?” spurgte kokken, og jeg nikkede. Selvfølgelig ville jeg det. Jeg er jo vant til stærk thaimad.

Efter første mundfuld brændte min tunge, og jeg kunne mærke, hvordan varmen bredte sig til min ansigt. “Are you ok?” spurgte kokken og jeg nikkede. Jeg er jo vant til stærk thaimad…eller ikke! “Your face is all red” bemærkede kokken med bekymret mine, og en af tjenerne kom løbende med et glas koldt vand. Ok, næste gang tager jeg den non-spicy..

Uden chili fungerer det dog heller ikke. Læs om den gang jeg fik en fuldstændig non-spicy papayasalat på Som Tum Der i Bangkok >>

Min Bangkok Guide >>


Sofitel Krabi Phokeethra Golf and Spa resort, 200 Moo 3 T. Nongtalay, A. Muang Krabi

0 FacebookTwitterPinterestThreadsBlueskyEmail

Mitzie Mee Blog

Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr