De fleste som har opholdt sig i Tokyo en længere periode kender sikkert Almond Cafe i Roppongi. Med sin lyserøde facade og beliggenheden lige ved Roppongi Crossing er caféen et oplagt sted at mødes udenfor. Jeg har da også selv mange gange tidligere anvendt Almond som navigationspunkt, uden dog nogensinde at have vovet mig indenfor. Almond Cafe åbnede helt tilbage i 1964, men lukkede i 2009 for renovering.

2011 åbnede Almond igen i nye omgivelser, så da jeg var i Tokyo i maj måned, besluttede jeg mig for, at det var på tide at se lidt nærmere på Almond. En sen aften (Almond har åbent helt til kl. 5:00 om morgenen) trodsede jeg derfor regnen udenfor og gik den korte vej fra hotellet og over til Almond for at få en kop te og en kage.

Bag den lyserøde facade viste der sig at gemme sig en ligeså lyserød café, som kunne fremvise et imponerende arsenal af sukkerholdige fristelser. Jeg bestilte 2 yndige kager fra montren ved disken og satte mig ved et bord en trappe op. Efter en kort tid kom en høflig japansk tjener op med kagerne serveret på det fineste lyserøde porcelæn. Der var ikke sparet på hverken fløde, marcipan eller chokolade, og kagerne smagte fantastisk.  Atmosfæren i caféen var lidt som man kunne forestille sig det ville være til teselskab i et dukkehus; både elegant og hyggelig og i stærk kontrast til Roppongis travle gader og vilde natteliv.

Læs min Tokyo Blog

Almond Roppongi, 6 Chome-1-26 Roppongi, Minato City, Tokyo

Det regnede uafbrudt de sidste to dage, jeg var i Tokyo, hvilket var lidt ærgerligt – især fordi jeg havde planlagt en tidlig morgenudflugt til Tskuji fiskemarkedinklusive tunauktionen. Men ærligt talt: tanken om at stå op klokken fire om morgenen for at gå rundt i silende regn og kigge på døde fisk var ikke videre tillokkende. Jeg har været på Tsukiji flere gange før, inklusive tunauktionen, og altid i bedre vejr, så denne gang valgte jeg at gøre det til et hurtigt frokostvisit i stedet.

Jeg havde egentlig sat mig for at spise på Sushi Dai, men køen udenfor var megalang (som i flere timer lang) så jeg gik videre og endte i stedet hos Umai Sushikan. Der var masser af gæster, men ingen kø, og det virkede som et godt kompromis.

Umai Sushikan er en del af en større kæde, men det føles ikke som et kædested. Stemningen var hyggelig og afslappet, og jeg fik en god plads ved disken, hvor jeg kunne følge med i kokkenes arbejde. Min grønne te blev serveret i en kop med billeder og navne på forskellige typer nigiri, hvilket jeg syntes var en fin detalje. Jeg valgte en Chef’s Choice-menu, som blandt andet inkluderede ikura (lakserogn), anago (saltvandsål) og, til min store begejstring, uni (søpindsvin).

Der var meget sushi, og allerede halvvejs begyndte jeg at føle mig mæt. Men det hele smagte fantastisk. Friskt og delikat på en måde, man sjældent oplever udenfor Japan. Uni’en var silkeblød og smagte af hav på den bedst mulige måde – virkelig en god oplevelse.

En anden god sushikæde i Tokyo er Sushi Zanmai. I kan læse om min frokost på Sushi Zanmais honten restaurant i Tsukiji her >>