Fejringen af Tet (det vietnamesiske nytår) betød at vi fik set en meget afslappet udgave af både Hanoi og Cat Ba Island, og vi var derfor slet ikke forberedt på de festligheder og det hav af mennesker, der ventede nede i Hoi An. Hvis du undrer dig over hvor alle mennesker i Vietnam tager hen i dagene efter Tet, så er Hoi An nok et godt bud.
Klokken ca. 20:00 d. 7. Februar stod vi så i Hanoi Lufthavn og ventede på vores bagage til tonerne af ABBA’s Happy New Year. Selvom vi ikke behøvede at vente særligt længe, så begyndte den sang sgu så småt at gå mig på nerverne, men det var der ikke meget at gøre ved, for vi var kommet til Vietnam lige i tide til Tet, som er det vietnamesiske nytår. Tet er årets største begivenhed, og ABBA-sangen er tilsyneladende gået hen og blevet fast soundtrack.
Efter vores middag på Ying Restaurant gik vi en tur i området. Nede langs en af sidegaderne var der et marked, som solgte alle de typiske turistting. Vi gik hurtigt forbi boderne med kopivarer og pen*s-formede sæber, men stoppede da vi nåede boderne med backpackertøj.
Efter en næsten grotesk dårlig mangosalat til frokost, var jeg mere på vagt, da det blev aftensmadstid, og gjorde en hæderlig indsats for ikke at havne i de værste turistfælder. Det var faktisk sværere, end det lyder, for jeg rejser som bekendt med mine forældre, der ikke kan lide stærk mad og for øvrigt intet ville have imod at spise på ”den der restaurant med det danske flag” hver eneste aften, hvis jeg ikke havde været der til at stoppe dem.
Her er endnu et indlæg fra min gamle blog. Det handler om dengang Trine og jeg var til World Series of Poker i Las Vegas tilbage i 2010.
Hvert år i juni og juli afholdes WSOP (World Series of Poker)pokerturneringen på Rio casinoet i Las Vegas. Der er mange tusinde deltagere hvert år, og man skaffer sig adgang til turneringen enten ved at betale et vist beløb (såkaldt buy-in) eller ved gennem forskellige for-turneringer at vinde en plads ved et bord.
Der er i løbet af juni og juli forskellige events hvor man kan vinde et WSOP armbånd, som skulle være noget af det ypperste at vinde indenfor pokerverdenen. Selve finalen, Main Event, afholdes i november måned blandt 9 finalister, de såkaldte November Nine. Vinderen af Main Event modtager udover et Main Event WSOP armbånd også adskillige millioner dollars i præmiepenge og titlen som verdensmester i poker.
Da jeg var i Las Vegas i juni måned var WSOP lige startet, og da Trine og jeg alligevel var på Rio for at spise deres fantastiske skaldyrsbuffet, gik vi selvfølgelig ned for at kigge lidt nærmere på sagerne. Da vi ikke er de store pokerhajer, vidste vi heller ikke så meget om WSOP udover at Peter Eastgate vandt enormt mange penge for nogle år siden. På trods af dette, var det en rigtig stor oplevelse at se alle bordene og spillere fra hele verden i dyb koncentration.
Mange af dem så ret specielle ud med cowboyhat, langt hår og øjnene skjult bag Miami Vice solbriller, mens andre sad i træningstøj og fik massage undervejs. Vi fik at vide at de rigtigt store hajer spillede inde i Amazon rummet og gik derind for at se, om vi kunne spotte nogle kendte ansigter.
Dog kom vi midt i spisepusen, så udover et bord omringet af videokameraer fra forskellige TV-kanaler var der en smule dødt. Efter at have besøgt souvenirshoppen og udfyldt en blanket hvor man kunne vinde pokerlektioner tog vi derfor en taxa tilbage til the Strip igen.
Under mit korte ophold på Koh Yao Yai boede jeg på Koh Yao Yai Village, som er et øko-venligt boutique resort på den nordøstlige side af øen. Resortet har sin egen private strand, og de små klynger af bungalows, ligger spredt udover den grønne skråning ovenfor.
Alt, som ikke var der fra starten, er bygget så det blender fint ind med omgivelserne, og området er behageligt befriet for irritationsmomenter såsom larmende jetski og eurotechno i poolbaren.
Jeg kunne ikke se stranden fra min bungalow, men i stedet havde jeg palmer lige udenfor døren. Bortset fra et par mystiske junglelyde, var der helt utroligt stille. Faktisk var der så stille, at jeg på et tidspunkt måtte tænde for tv’et for at tjekke, at jeg ikke var blevet døv.
Den smukke naturstrand ved hotellet har en billedskøn udsigt til en af de små naboøer. Når der er ebbe, skal man dog gå et ret langt stykke for at komme ud i vandet, og stranden bliver temmelig mudret. Det er ikke det bedste sted at svømme, men stranden egner sig fint til solbadning og til at tage flotte billeder til sin Instagram. Der er flere lækre swimmingpools på området, og det var også der, de fleste gæster hang ud, mens jeg var der.
Hvis man gerne vil se mere af øen, så er der et sted ved indkørslen til resortet, hvor man kan leje knallerter. Der er også en udflugtsdisk på området, hvor man kan vælge mellem et hav af forskellige udflugter til meget rimelige priser. Dog er der krav om et minimum antal deltagere på nogle af udflugterne for at de bliver gennemført.
Koh Yao Yai Village er et af de mest afsides og fredelige hoteller, jeg nogensinde har boet på i Thailand.
Bungalowerne havde alle de fornødenheder, man kunne ønske sig inklusive et delvist udendørs badeværelse med bruser under åben himmel.
Morgenmadsbuffeten blev serveret ved poolrestauranten. Det var ikke en særlig stor buffet, men alt smagte rigtig godt, og detaljer såsom omeletstationen og køleskabet med små flasker friskpresset juice gjorde, at buffeten er en af dem, man ikke sådan lige glemmer.
Alt på hotelområdet var ret dyrt. Jeg spiste aftensmad på hotellets fiskerestaurant og betalte 1000THB for en grillet fisk og et glas med vandmelonjuice. Behandlingerne på hotellets spa var også enormt dyre.
Det er forståeligt, at priserne vil være en smule højere på sådan et resort, da det jo koster mere at have så stort et udvalg af services tilgængelige for en ret begrænset skare, men på Koh Yao Yai følte man, at de i lidt for høj grad udnyttede, at folk ikke havde andre steder at gå hen.
Koh Yao Yai Village har sin egen private speedbåd, som de sejler folk til og fra øen i. Med tanke på, at de kalder sig selv økovenlige, så ville det vel give mere mening, hvis de bare kørte folk ned til den offentlige færge, som afgår fra molen?
Koh Yao Yai Village er perfekt for folk på bryllupsrejse samt par, der er på jagt efter den der (næsten) øde-ø-følelse. For sådan nogle som mig, der rejser selv, var Koh yao Yai Village også et dejligt sted at tilbringe et par dage, men jeg tror jeg ville være begyndt at kede mig, hvis jeg skulle være der i længere tid. Ville jeg besøge Koh Yao Yai Village igen? Helt sikkert!
Små øjeblikke og store oplevelser – Hverdagsglimt og eventyr