Så skete det endelig! Jeg har prøvet a komme af sted til JAY-Z koncert i flere år, men det har aldrig lige passet, og efter hans On The Run Tour blev jeg nervøs for, om han mon var gået på pension. Da 4:44-touren blev offentliggjort skyndte jeg mig derfor at klikke 2 billetter hjem, uden at vide, hvem jeg skulle af sted med. Heldigvis fik Poul noget uventet ferie, så han kunne joine mig for en uforglemmelig aften i Brooklyn, der som bekendt er JAY-Z’s hjemmebane.
Begejstringen vil ingen ende tage, da JAY-Z læger op til fællessang med de indledende strofer af den afdøde Brooklyn-rapper Notorius B.I.G.’s ”Juicy”. Efter første sætning ”It was all a dream..” sang publikum resten af både første og andet vers. Det var stort!
Koncerten bød også på en smuk og rørende hyldest til Chester Bennington, forsangeren for Linkin Park, som JAY-Z har lavet rigtig meget sammen med. Hele koncerthallen var oplyst af lygterne fra tusindvis af mobiltelefoner, mens JAY-Z sang Numb/Encore.
Senere sang JAY-Z også Marcy Me fra det nye album. Sangen er en af mine nye JAY-Z favoritter, men jeg har ikke set den på andre set-lister fra touren. Med tanke på hvor meget Brooklyn den sang er, virkede det dog kun helt naturligt, at han selvfølgelig skulle synge den i Barclays.
Det var en fantastisk aften og jeg sang, skreg og råbte så meget, at jeg var hæs flere dage efter. På trods af Barclays Center’s enorme størrelse føltes koncerten både intim og personlig, og man fik et indblik i de indre dæmoner Mr. Carter har kæmpet med under tilblivelsen af et album, der i den grad reflekterer og kigger indad. Personligt, intimt og uendelig smukt! Bedste koncert ever!
