//Jeg var inviteret til eventet på Todd English’s Olives, og jeg betalte ikke for mad og drikke. //
Det er lidt pinligt at indrømme, men selvom jeg har boet i Dubai i snart 5 år, så har jeg aldrig været i Abu Dhabi. Abu Dhabi ligger ellers kun en times kørsel fra Dubai, og jeg har da overvejet mange gange at tage derned. Dog har jeg ikke rigtig kunnet finde nogen grund til at begive mig ud på den lange køretur. Ikke før Todd English-invitationen dukkede op. Det var endelig grund nok for mig til at tage til Abu Dhabi.
I går var Hanna og jeg altså inviteret til en aften på Todd English’s Olives i Venetian Village, Abu Dhabi. Aftenens vært var Todd English himself, som var fløjet ind fra USA sammen med sin søn Oliver.
Jeg er ellers ikke genert af mig, men nogle gange kan arrangementer som dette godt få mig til at føle mig lidt akavet. Snakker man for meget, er man en desperat fan-girl, og snakker man for lidt, er man hende den arrogante blogger, som tror hun er noget. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, hvordan besøgende kendiskokke (for eksempel) har det med bloggere og events som dette. Jeg mistænker lidt, at de ser det som et nødvendigt onde, der bare skal overstås.
Hvis dette var tilfældet for Todd English, så skjulte han det dog godt. Han var rigtig i hopla, og han virkede til at være en superfed fyr med både humor og nærvær. Den slags person, man gerne ville hænge med over en bid mad, selvom det selvfølgelig ville være endnu bedre, hvis man kunne få ham til at kokkerere. Hans søn Oliver var også rigtig flink og gjorde en stor indsats for at få alle til at føle sig velkommen og godt tilpas. De ser faktisk mere ud som brødre, end som far og søn, synes I ikke?
Nu kan man jo ikke rigtig skrive en anmeldelse på baggrund af sådan et event, men gennem aftenen fik vi smagt på det meste af menukortet. Baseret på dette er her mine forslag til, hvad man skal bestille, hvis man skal ud at spise på Todd English’s Olives i Abu Dhabi:
Lamb chops: At grille et par lammekoteletter burde ikke være rocket science, men jeg er godt nok blevet skuffet mange gange. På Olives er lammet perfekt.
Pasta: Deres pasta er lavet fra scratch og meget, meget lækker. Jeg tror ikke jeg har smagt noget lignende tidligere hernede.
Sweet Potato Bravas: De søde og klistrede kartoffelbidder er drysset med feta for at give retten lidt skarphed. Ved siden af var der en sauce, som jeg først troede var tahin, men som viste sig at være creamy avocado aioli. Mega-godt!
Braised Short Ribs med trøffel var en anden favorit, men jeg kunne ikke finde retten i deres onlinemenu, så jeg er ikke sikker på, at det er en del af den sædvanlige menu.
Den originale Olives lå i Boston, men den er lukket nu, så i dag er det nok den Olives, der ligger på Bellagio i Las Vegas, som er mest kendt. Restauranten i Las Vegas ligger lige ud til de dansende springvand og da Poul og jeg blev gift i Las Vegas, var Olives faktisk vores førstevalg. Dog kunne vi ikke få bord den aften, så vi endte på Michael Mina i stedet. Selvom jeg har besøgt Las Vegas mange gange siden, så har jeg aldrig spist på Olives. Det er ikke fordi at jeg bærer nag (det er det seriøst ikke!) men det er bare aldrig blevet til noget. Dog gjorde både Olives i Abu Dhabi og Todd English indtryk, så næste gang jeg er i Las Vegas, skal jeg helt sikkert forbi Olives på Bellagio.
Todd English’s Olives, Abu Dhabi 
