Tokyo er en af mine yndlingsbyer, men det er efterhånden ved at være et godt stykke tid siden mit sidste besøg. Alt for lang tid, hvis I spørger mig! Indtil jeg endnu engang kan flyve afsted mod Landet Med Sake og Sushi, må jeg stille Japan-abstinenserne med hvad der ellers dukker op på vejen. Som fx. Little Tokyo i Los Angeles.
Little Tokyo fylder ikke mere end et par gader, men det er stadigvæk et rigtig fint sted at besøge, både for sightseeing og for lækker japansk mad. Hos områdets restauranter finder man sushi i alle prisklasser samt ramen og yakitori. Der er også små butikker, hvor man kan købe sjove, japanske ting, og da vi var der, var vi heldige at se både Hello Kitty og en amerikansk cosplay-pige.
Los Angeles har rigtig mange fede etniske nabolag, og har man brug for en dosis a Asien, så er både Little Tokyo, Chinatown og Koreatown helt sikkert et besøg værd.
Mit blogindlæg om Little Tokyo og Cafe Dulce >>