Singapore: Cloud Forest og Gardens by the Bay

Cloud Forest i Singapore

Jeg er ikke nogen udendørsperson, men natur kan være ok under kontrollerede forhold, og Garden by the Bay er helt sikkert en nydelig, let fordøjelig, version af et vildnis. Man har en skøn følelse af at være ude i det fri, samtidig med at man er forskånet for ubehageligheder såsom dyreekskrementer, insekter og kryb.

Jeg besøgte Gardens by the Bay for første gang, da jeg var i Singapore i september sidste år, men den gang havde jeg ikke så meget tid, så jeg nåede kun at se OCBC Skywalk og Flower Dome og måtte skippe Cloud Forest. Da Poul og jeg var tilbage i Singapore i december, var Cloud Forest derfor øverst på listen.

En rigtig god ting ved både Cloud Forest og Flower Dome er, at begge seværdigheder både er så store, at det selv på en travl dag, som den dag vi var der,  ikke føles overfyldt. Ok, der kan være lidt kødannelse foran de mest fotogene pladser, men det er ikke noget at tale om, og de gange vi stoppede op for at beundre en særlig flot blomst eller for at ordne selfie-bevis på, at vi havde været der, var det ikke sådan at folk stod og åndede os i nakken. Der var plads nok til at alle kunne opleve Cloud Forest i deres egen takt.

Ligesom Flower Dome, så er Cloud Forest inde i et kæmpestort drivhus. I midten tårner et 35m højt, grønt bjerg sig op. Bjerget er dækket af den slags vegetation, som man finder i tropiske bjergegne, inklusive nogle fantastisk flotte kødædende planter.

Vandfaldet, som løber ned langs den ene side, er det største indendørs vandfald i verden. Det var et smukt syn, men det lod sig ikke rigtig fange på billede, så jeg fortrød, at jeg ikke optog en lille video, så I kunne høre den fortryllende lyd at det faldende vand.

Indeni bjerget er der en udstilling med flere rigtige stalaktitter og stalagmitter, og før man forlader stedet er der også mulighed for at lære mere om, hvordan klimaforandringer påvirker økosystemerne rundt omkring i verden.

Temperaturen inde i Cloud Forest holdes konstant på 23-25°C, men det føltes koldere, så det kan anbefales at tage noget varmere på, and den korte sommerkjole, som jeg havde iført mig i dagens anledning.

Min Singapore Blog


Læs mere om Cloud Forest på Gardens by the Bay’s website.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Singapore

Reklame – Book dit hotel i Singapore her:

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje