Update: Bror er nu lukket
De sidste par måneder har jeg været i Danmark, mens Poul har fløjet jorden rundt, så vi har ikke set så meget til hinanden. Torsdag havde Poul dog en overnatning i København, og vi kunne endelig ses igen. Jeg havde derfor bestilt bord på Bror, der er en moderne nordisk restaurant, som jeg længe har villet prøve.
Vi bestilte begge to en Bror Menu, som er et udvalg af snacks efterfulgt af 5 retter. Til 595kr er det ikke helt billigt, men dog bestemt rimeligt.
Første snack var friterede tyretestikler. Poul så lidt underlig ud i hovedet, da han indså, hvad det var. Jeg har før smagt tyretestikler på Searsucker i Las Vegas, så jeg vidste at det ikke var så slemt, som det lyder. Tjeneren hævdede at ”It takes balls to eat balls” så Poul prøvede en, og konstaterede, at sammen med tatarsaucen var det faktisk spiseligt.
Retter med indvolde er jo overalt for tiden, og jeg blev derfor ikke overrasket, da salaten med oksehjerter landede på vores bord. Det var en lækker og appetitligt udseende ret, som gjorde sig rigtig godt i konteksten.
Derefter fulgte en tallerken med stegt torskeskind. Nogle af jer er sikkert begyndt at overveje hvorvidt de snacks vi fik mon var udvalgt med henblik på at skræmme os væk. Eller var der mon et skjult kamera sat op et sted (”HA! Se hvad de spiste!”)? Tanken strejfede også os, men så tog jeg en bid af det sprøde skind og indså, at det bestemt ikke var en joke, for det smagte seriøst godt.
Den tredje og sidste snack var en lille skål med grønne ærter. Det lyder måske ikke som det helt store, men friske danske ærter smager nu engang fantastisk. Sammen med de sprøde rugbrødskrummer og den kølige creme fraiche var det som en lille bid af koncentreret dansk sommer.
Poul kunne rigtig godt lide den efterfølgende salat med letsaltet makrel og friske tomater, men jeg syntes retten var en smule vandet. Derudover var jeg ikke så vild med de grønne jordbær sammen med fisken, og jeg havde gerne set en mere karakterstærk ingrediens til at matche makrellen.
Salaten med kyllingehjerter var derimod et hit. Hjerterne var kun lige vendt på panden, så de var slet ikke så seje, som sådan nogle hjerter kan være, men havde mere konsistens som saftige figner.
Vi spiser jo en del gris i Danmark og flæskestegen er næsten hellig. Jeg ventede derfor med spænding på at sætte tænderne i Brors version af den gamle danske klassiker. Ribbenstegen var langtidstegt og så mør, at den faldt fra hinanden, bare man kiggede på den. Serveret med agurker og en let sødlig, klistret sauce smagte den lidt som kinesisk char siu. Helt i særklasse, og uden tvivl aftenens bedste ret.
Den første dessert (ja, der var to) var en crème brûléee serveret i hvad der lignede et kødben. Tjeneren kunne informere om, at kødbenet ikke kun var til pynt; der var faktisk marv i crème brûléeen. Poul syntes det smagte skønt, mens jeg var mere skeptisk. Jeg tror sagtens desserten ville have været lige så god uden marv.
Dessert nr. 2 var rabarbersorbet med estragonmarengs. Estragonen tilførte et lakridsagtigt strejf, som gik utroligt godt i spænd med den syrlige rabarber, og satte et let og friskt punktum for et yderst interessant måltid.