New York: En aften på The Back Room – Lower East Side

The Back Room i New York

Et fællestræk for nogle af de mest trendy barer i New York lige nu er, at de ikke har røde løbere, store neonskilte eller fløjlsreb. I stedet er de gemt godt væk og svære at finde, hvis man ikke ved præcist, hvor man skal lede, ligesom de hemmelige smugkroer, såkaldte Speakeasies , som fandtes under The Prohibition (forbudstiden).

Her er et blogindlæg fra mit første besøg på The Back Room tilbage i 2014:

En af de speakeasies, som rent faktisk daterer helt tilbage til Prohibition er The Back Room på Lower East Side, og der smuttede Tina og jeg forbi en aften, hvor vi havde lidt tid at slå ihjel inden vi skulle videre ud at spise på Sushi Ko. Hvis man ikke ved den ligger der, er det let at overse The Back Room, for ingenting udenfor røber, at der skulle ligge en bar. Heldigvis havde Tina været der flere gange før, så hun guidede os uden problemer ned af trappen, gennem korridoren og op af en anden trappe. Vi var fremme!

Vi åbnede døren og trådte ind i et hyggeligt rum med meget dæmpet belysning og masser af hemmelig-nemlig atmosfære. Vi satte vi os i baren og bestilte hver sin drink, som blev serveret i små nette tekopper. Tina er dansk, men er født i Vietnam og jeg er som I ved født i Sydkorea, så da vi begyndte at snakke, kunne jeg godt se, at bartenderen kiggede lidt underligt på os.

Efter et stykke tid, tog han mod til sig og spurgte os, hvad det var for et sprog vi talte, og vi forklarede, at det skam var dansk og han så endnu mere forvirret ud. Lidt efter kom der to blonde piger og satte sig ved siden af os i baren, og det første bartenderen udbryder er ”Sig ikke, at I snakker kinesisk”. Pigerne fattede ingenting, men Tina og jeg skreg af grin.

At træde in i The Back Room er som at træde ind i en svunden tid. Belysningen er sparsom, og folk taler afdæmpet omkring bordene. Cocktails serveres i tekopper og ølflasker er godt pakket ind i brune papirsposer, så ingen kan se, hvad man drikker. The Back Room kan være lidt svært at finde. Nogle gange står der en dørmands-type ude ved gaden, mens man andre gange selv må finde vej. Jeg har med teksten og billederne nedenfor forsøgt at beskrive, hvordan man kommer frem. De uploader ugens kodeord for at komme in på deres website, men jeg er aldrig blevet bedt om et kodeord.

Der er et hemmeligt VIP-rum bag ved en bogreol på The Back Room.

Så vidt jeg ved er der ingen dresscode (ægte pels er forbudt), men de fleste er ret pænt klædt på.

Fredag og lørdag skal man være over 25 år for at komme ind


The Back Room, 102 Norfolk Street, New York, NY 10002Tel: (212) 228-5098

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

New York City