Klokken ca. 20:00 d. 7. Februar stod vi så i Hanoi Lufthavn og ventede på vores bagage til tonerne af ABBA’s Happy New Year. Selvom vi ikke behøvede at vente særligt længe, så begyndte den sang sgu så småt at gå mig på nerverne, men det var der ikke meget at gøre ved, for vi var kommet til Vietnam lige i tide til Tet, som er det vietnamesiske nytår. Tet er årets største begivenhed, og ABBA-sangen er tilsyneladende gået hen og blevet fast soundtrack.
Fejringen af Tet strækker sig over flere uger, og under den tid er de fleste af Vietnams storbyer næsten tomme, da folk rejser tilbage til de landsbyer, hvor de er vokset op. Dog var der stadigvæk rigeligt med mennesker til at fylde de større gader i Hanoi med larmende motorcykler, g taxichaufføren fortalte, at folk kørte ned til den store sø i Hanoi for at se nytårsfyrværkeriet, som ville starte til midnat.
Vi checkede ind på Lotus Boutique Hotel, som skulle være vores hjem for natten. Værelserne var ret enkle, men pæne og rene, og vi betalte kun omkring 25$ per rum.
Mange af restauranterne i Hanoi var lukket på grund af Tet, så vi spurgte receptionisten til råds, og han sendte os hen på Tong Duy Tan, som også går under navnet Food Street. Her var der masser af små, hyggelige spisesteder, hvor man sad på plastikskamler ude på vejen, men vi fandt også en lidt mere upscale restaurant med tagterrasse, og det var der, vi valgte at gå ind.
Navnet på restauranten var Lau Pho og ”Lau” er også navnet på Vietnamesisk Hotpot, hvilket var hvad de fleste andre gæster havde bestilt. Vi ville bare have et let måltid, så tjeneren viste os den engelske menu. Dog kunne man kun bestille fra en særlig nytårsmenu den aften, og den menu var kun på vietnamesisk. Personalet talte kun en lille smule engelsk, men de formåede dog at hjælpe os med at skelne mellem de overordnede dyregrupper samt styre os udenom de kyllingefødder, som jeg var ved at bestille.
Det var et fint måltid, men jeg er stadigvæk ikke helt sikker på præcist hvad det var, vi spiste. Vi fik noget oksekød skåret ud i tynde skiver og overhældt med en lækker marinade som smagte rigtig godt. Derudover spiste vi også en portion røget andebryst, som var mørt og lækkert. Det vi troede var små kyllinge-nuggets viste sig dog at være friteret kyllingebrusk i stedet. Jeg har tidligere smagt kyllingebrusk i Tokyo, og det er ikke lige min kop te, men min far, som ellers kun kan lide mad Made in Denmark, syntes faktisk vældigt godt om brusken.
Vi tog ikke hen til søen for at se fyrværkeriet, men lige om hjørnet fra vores hotel, var der et mellemrum mellem to bygninger, hvor man havde fin udsigt til løjerne. Røde, grønne og gule farver eksploderede på himlen og dannede de flotteste figurer, og folk klappede og uuuuh-ede og aaah-ede. Jeg tror fyrværkeriet varede et kvarter, og bagefter ønskede vi hinanden og dem, der stod nærmest, et rigtig godt nytår, før vi gik tilbage til hotellet for at sove.