Salt & Straw – Los Angeles Guide

Salt & Straw, Los Angeles

Salt & Straw har sine rødder i Portland, men spreder i dag isvaffel-glæde fra hele to placeringer i Los Angeles. Jeg har kun besøgt den butik, der ligger på Larchmont Blvd, men jeg er sikker på at den på Abbot Kinney Blvd i Venice er mindst lige så nice.

Menuen skifter med sæsonen og ingredienserne kommer fra nøje udvalgte lokale producenter. Der er ofte kø udenfor, specielt efter aftensmadstid, hvor folk kommer forbi Salt & Straw for lidt lækkert til dessert.

Personalet er supervenlige og de er generøse med smagsprøverne, så hvis man syntes sorbeten med jordbær og avocado lyder fristende, eller man ikke er helt sikker på om den is med gedeost og oliven nu også er noget for en, skal man ikke tøve med at bede om at smage en skefuld, inden man beslutter sig.

Nogle af smagsvarianterne lyder ret wild and crazy (nævnte jeg isen med gedeost og oliven?), men man indser hurtigt, at der faktisk er tænkt over sagerne, og efter en bid eller to undrer man sig over, at ingen er kommet på de smagskombinationer noget før.

Hvad skal man bestille? Alle elsker Almond Brittle with Salted Ganache.

• En kugle koster 5$, men hvis man har lyst, kan man dele en kugle i to, og på den måde smage to forskellige slags is. Vil man have en vaffel i stedet for et bæger, betaler man 1$ ekstra.

•  Der er kun parkering ude på gaden og specielt om aftenen kan det være rigtig svært at finde en parkeringsplads.


Salt & Straw, 240 N. Larchmont Blvd, Los Angeles, CA, Tel: +1 (323) 466-0485

Reklame
Hoteller i Los Angeles

Planlægger du en tur til Los Angeles? Med sin evige sol, ikoniske seværdigheder og mangfoldige bydele har LA noget for enhver smag. Uanset om du rejser for arbejde, ferie eller en kombination af begge, er det vigtigt at finde det rette hotel for at få mest muligt ud af dit ophold. Fra glamourøse hoteller i Beverly Hills til strandnære overnatningssteder i Santa Monica – LAs hotelscene er lige så alsidig som byen selv. Uanset om du er på udkig efter luksus, boutique-charme eller budgetvenlig komfort, er der masser af muligheder.

Affiliate link – jeg kan få en lille kommission, hvis du køber via linket, uden ekstra omkostninger for dig.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Los Angeles