Østersbaren Opium La Cabane lå lige om hjørnet fra hvor vi boede i Paris. De friske østers lå og fristede i køledisken ud mod gaden så det var bare et spørgsmål om tid, før nysgerrigheden tog over, og vi lod os lokke indenfor i den lillebitte restaurant. Vi havde egentlig bord på en anden restaurant senere den aften, men der er jo altid plads til en østers eller tolv:)
Der var kun få borde i restauranten, og stemningen var afslappet og personlig. Personalet var virkelig engageret på den der kompromisløse franske måde, og det skinnede tydeligt igennem, at de både kendte deres østers og nød at dele deres viden. Efter lidt frem og tilbage endte vi med at bestille en østers-tasting, som bestod af tolv østers fra forskellige egne i Frankrig. De smagte fantastisk og blev serveret med en entusiasme man hurtigt blev smittet af.
Midt i min østersbegejstring blev jeg høfligt afbrudt af en af tjenerne, som havde set skeptisk til mens jeg spiste den første. Jeg elsker østers, men jeg må indrømme, at min viden om dem egentlig er ret begrænset. Jeg kan sagtens få dem fra skallen til munden, men jeg har aldrig rigtig tænkt over, hvordan det egentlig burde gøres. Tjeneren gav os derfor et lille lynkursus i hvordan man spiser østers. Helst skal de spises helt uden tilbehør. Ingen mignonette, ingen tabasco og ingen citron. Der lå en skive citron på fadet, men tjeneren indskærpede at den kun var til pynt.
Vi fik også vist, hvordan man starter med at løsne den lille muskel, der holder østersen fast i skallen. Den har en fast konsistens og smager lidt som kammusling, så det ville være synd og skam at lade den sidde. Man skærer muskelen af helt inde ved skallen. Derefter drikker man den salte væske som østersen ligger i, og til sidst slubrer man østersen ind i munden – og ja, man skal tygge den. Det havde jeg faktisk aldrig gjort før, men det giver god mening, for på den måde får man hele smagsoplevelsen med.
Østersene var store og flotte, så jeg kom straks til at tænke på min mor, som samler på muslingeskaller, men jeg havde ingen håndtaske med, og idéen om at gå rundt med østersskaller i lommen hele aftenen virkede ikke supersmart.
Udover østersene bestilte vi også Crevettes Roses de Madagascar – lyserøde rejer fra Madagascar – mest fordi vi var nysgerrige men de viste sig at smage helt vildt godt. Det er nogle af de bedste rejer jeg nogensinde har smagt, så hvis du kommer forbi Opium La Cabane, kan det varmt anbefales at bestille en gang rejer sammen med dine østers.
Steve fik et glas champagne, og jeg tog et glas Chablis og begge dele passede perfekt til både østers og rejer. Restauranten er lille og intim med en hyggelig stemning og fantastisk personale. Et rigtig godt sted til et glas vin og lidt skaldyr som en lækker start på aftenen.
