Da AC og jeg var i Paris, så jeg at der var der en lille cafe, La Maison du Mochi, i nærheden af vores hotel. Jeg elsker mochi, så den café ville jeg gerne kigge nærmere på. Hver gang vi kom forbi, var caféen dog lukket, så det var først, da jeg tog tilbage til Paris med min søster et års tid senere, at jeg endelig fik besøgt La Maison du Mochi.
La Maison du Mochi er en supersød lille café, der har specialiseret sig i traditionelle japanske daifuku mochi. Butikken blev grundlagt i 2016 af Mathilda Motte, som fik øjnene op for mochi under en rejse til Japan. Efter at være vendt tilbage til Frankrig begyndte hun at eksperimentere med forskellige mochi-opskrifter og åbnede Maison du Mochi Paris for at dele sin passion for denne udsøgte, japanske dessert med resten af Paris.
Daifuku mochi er lavet af bankede glutinous rice. De har en blød, sej konsistens og serveres ofte med sødt fyld, såsom red bean paste. Mochi har en lang historie bag sig, og det antages at de første mochi blev lavet i Kina, hvorfra de lækre små hapsere spredte sig til Japan. I Japan spises mochi ofte ved særlige lejligheder, som fx. til nytår.
Mange asiatiske dagligvarebutikker sælger færdiglavet mochi, og de har normalt en meget lang holdbarhed. På La Maison du Mochi laves der friske mochi hver dag, og man indser hurtigt, at de spiller i en helt anden liga.
Der var mange forskellige smagsvarianter at vælge imellem, men vi havde allerede spist frokost, så jeg nøjedes med at bestille tre mochi: Mango, Rose og Sakura Luna, som var en særlig variant den måned vi var der, og som var tilberedt med mandel-, kokos- og kirsebærblomster. De mochi vi fik på La Maison du Mochi var fantastisk bløde og lækre med den perfekte kombination af sødt og sejt. De var virkelig lækre, og helt sikkert på niveau med, eller endda bedre, end mange af de mochi, jeg har smagt i Japan. Og den flotte drik i koppen ved siden af? Det er en Sakura Matcha latte 🙂
La Maison du Mochi, 39 Rue du Cherche-Midi, 75006 Paris