Paris: Champs Elysées etc.

Louis Vuitton, Champs Elysées Paris

Jeg er i Paris en uges tid for at repræsentere det koreanske hudplejemærke Schwanen Garten ved nogle modeshows her under Paris Fashion Week. Dog har jeg også en del fritid, så jeg kan komme rundt og se mig lidt omkring.

Jeg startede med at gå en tur ned langs Champs Elysées og måtte selvfølgelig stoppe og beundre de flotte butiksfacader hos Dior og Louis Vuitton. De to mærker har sine flagship stores lige ved siden af hinanden på Champs Elysées, og man skulle tro, at de har en intern kamp om, hvem der kan lave den flotteste facade, for de var begge to virkelig imponerende.

Dior-butikken så ud som en eventyrslot (et meget stiligt et af slagsen), og Louis Vuitton er dekoreret med en kæmpe figur forestillende den japanske kunstner Yayoi Kusama igang med at tegne sine kulørte polka-prikker, der er en del af samarbejdet mellem Louis Vuitton og kunstneren her i 2023. Hos Louis Vuittons er der stort set altid en lang kø udenfor, men jeg så, at der blev serveret kaffe, når folk var cirka halvvejs, hvilket må siges at være en fin gestus.

Jeg har været i Paris så mange gange, at jeg efterhånden fået set alle byens største seværdigheder, så nu kan jeg bare spankulere rundt og opleve byen, uden at have nogle specielle planer. Det giver en helt anden frihed når al sightseeing er overstået, og man bare kan nyde byen i sit eget tempo, og jeg tror også, det er derfor, at jeg nu endelig begynder at få øjnene op for, hvor fantastisk en by Paris faktisk er. Misforstå mig ikke, jeg har altid godt kunne lide Paris, men derfra, og så til at føle, at byen på en eller anden måde er kommet ind under huden af mig, der er altså et godt stykke vej. Det er der, jeg føler, at jeg er nu, og jeg glæder mig til rigtigt at opleve byen.

Paris

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Reklame – Book dit hotel i Paris her:

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje