Chokolade & Peanut Butter x François Daubinet – 250g

Confiture Parisienne x François Daubinet
250g

129,00 kr

Er du også helt vild med peanut butter og chokolade? Så er det her den perfekte kombination for dig. Confiture Parisiennes Chokolade-Peanut Butter blev udviklet i samarbejde med den franske konditor og chokoladeekspert François Daubinet og lanceret for nogle år siden som en special edition til påsken. Produktet blev dog så populært, at Confiture Parisienne besluttede sig for at inkludere det som del af sit faste sortiment, og det er vi nogle, der er rigtig glade for.

Konsistensen er mere som grov peanut butter end som nutella, og den flyder ikke ud ved stuetemperatur. Smager fantastisk på brioche eller almindeligt ristet brød, men det kan også anbefales at varme den op, så den får en lidt mere flydende konsistens, og så hælde den over vaniljeis.

250g

Fremstillet i Frankrig

Ingredienser: Jordnødder, mørk chokolade, mælkechokolade (kakaosmør, sødmælkspulver, sukker, kakaobønner, brun farin, naturligt vaniljeekstrakt, emulgator (sojalecithin, bygmalt ekstrakt), rørsukker, solsikkeolie, vanilje, havsalt.

Allergener: jordnødder

 

Om Confiture Parisienne

I 2015 besluttede Nadège Gaultier og Laura Goninet sig for at starte Confiture Parisienne. Deres mål var at skabe fantastiske marmelader ved at anvende udsøgte ingredienser af højeste kvalitet. Mange af opskrifterne leger med unikke, uventede smagskombinationer, men selve tilberedningen er helt traditionelt, og foregår i hånden på den lille fabrik i Paris. Der bliver kun lavet små portioner ad gangen, og marmeladerne får lov at simre i kobbergryder indtil konsistens og smag er helt perfekt.

Confiture Parisienne er desuden kendt for sin stilfulde emballage, som gør produkterne perfekte at give som gave, eller have stående fremme som dekoration.

 

Mitzie Mee Shop