Oslo: Middag på Kamai (LUKKET) – Chef’s Table og Kaiseki menuen

Kamai, Oslo

Updatering: Kamai er nu lukket

Lørdag aften havde vi bestilt bord til 7 på Kamai. Vi havde booket Chef’s Table, men bortset fra navnet og den afskærmede beliggenhed lige ved siden af køkkenet, var der intet ekstraordinært ved det. Menuen var da også den samme som i resten af restauranten og vi bestilte alle sammen Kaiseki-menuen med undertitlen ” The Kamai Expeience”, for det lød jo lovende. De andre besluttede sig også for at prøve den tilhørende vinmenu, men AC og jeg besluttede os for at holde os til cocktailmenuen og selv bestille, hvad vi ville have i løbet af måltidet.

Maden på Kamai beskrives på restaurantens hjemmeside som asiatisk med inspiration fra verden, men hvis det ikke var for spisepindene, er jeg ikke sikker på, at jeg ville være kommet frem til samme konklusion baseret på de retter vi fik serveret den aften. Maden smagte nemlig mere a la Norge-møder-verden, og det var også mit umiddelbare indtryk, at det var i de nordiske boldgader, at Kamai for alvor brillerede.

Maden var virkelig lækker, men retternes konsistens og visuelle udtryk var meget ens og gjorde, at det hele flød lidt sammen til slut. Derudover var karsen tilsyneladende et ufravigeligt element i mange af retterne i en sådan grad, at jeg næsten havde forventet et lille drys karse oven på min dessert. Det ville ikke have skadet med lidt mere variation i både udseende og smag.

Hvis I er ligeså gamle som jeg er, så kan I sikkert huske da det var megadyrt at gå ud at spise i Norge. De seneste år har den svækkede norske krone dog gjort det hele langt mere overkommeligt, og 730NOK for den 7-retters menu vi fik, føltes meget billigt sluppet. På trods af mine små bemærkninger ovenfor, skal der derfor heller ikke herske tvivl om, at Kamai helt sikkert har masser af potentiale og gør det rigtig godt. Hvis man gerne vil have fingeren på pulsen i forhold til hvad der rør sig på madområdet i Oslo, så er Kamai helt klart en af de restauranter, man bør holde øje med.

Vi startede med cocktails i baren. Jeg fik en Avocolada med sake, chili, lime og avocado. Stærk og cremet på samme gang. Aftenens bedste!

Kimchi popcorn og almost-popped corn

Røget flynder med mandler. Min favorit den aften.

Majstortilla med krabbe, chili og rømme. Resten af bordets favorit.

And med peber-glace og selleri. Den eneste ret jeg slet ikke brød mig om. Peberen blev for dominerende og gik ikke særlig godt i spænd med sellerien.  

Egg63: Svineskank, æg og grøn chili. En superlækker ret.

Ceviche med umeboshi-dressing

Blæksprutte med stegt soba og æg. 

Dessert (uden karse:)): Is med lakrids, chokolade, kirsebær og karamel. En skøn kombination!

Min Oslo Blog

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog