Opskrift: Bananis med peanutbutter og chokolade

Opskrift: Bananis med peanutbutter, chokolade og vanilje

Hvis du har nogle overmodne bananer liggende og ikke orker at bage endnu en banankage, så lav bananis i stedet. Det er nemt, smager fantastisk og kræver kun få ingredienser. Når bananerne er frosne og blendet med de andre ingredienser, får du en blød, cremet softice-konsistens. Du kan sagtens spise den med det samme, eller fryse den 2–3 timer for en mere fast is. Fryser du isen længere, bliver den meget hård, så husk at tage den ud i god tid før servering.

Tips

Husk at skrælle bananerne og skære dem i mindre stykker, inden du lægger dem i fryseren. Det glemte vi, og måtte stå og tø dem op under vandhanen for at få skrællen af. Ikke det smarteste move, men man lærer af sine fejl.

Jeg lavede også en ispind med bananisblandingen, inden vi tilsatte chokolade og det blev virkelig godt! En perfekt lille treat på en varm dag.

Peanutbutter og chokolade giver isen et lille luksusløft, men det er ikke et must. Bananerne gør det meste af arbejdet og sørger for både sødme og cremethed.

Opskrift: Bananis med peanutbutter og chokolade

Recipe by Mitzie Mee – Sanne
Course: Dessert
Portioner

2

portioner

Ingredienser

  • 3 modne, gerne overmodne, bananer.

  • 2 spsk græsk yoghurt

  • ½ dl mælk

  • 1 spsk peanutbutter

  • ½ tsk sukker

  • ½ tsk vaniljesukker/vaniljeessens

  • Et drys kardemomme

  • Et drys kanel

  • Lidt grofthakket mørk chokolade

Sådan gør du

  • Skræl bananerne og skær dem i mindre stykker. Læg dem i fryseren i mindst 3–4 timer eller natten over.
  • Kom de frosne bananstykker i en blender eller foodprocessor sammen med yoghurt, mælk, peanutbutter, sukker, vaniljesukker og krydderier.
  • Blend til massen er jævn og cremet. Skrab evt. ned ad siderne undervejs.
  • Vend den hakkede chokolade i resten af massen og server som softice, eller kom det hele i en bøtte og frys 2–3 timer for en fastere is. Hvis du vil lave ispinde hældes blandingen i forme.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Opskrifter