New York: Morgenmad på Clinton St. Baking Company

Clinton St Baking Company, morgenmad i New York

Jeg har længe ville prøve Clinton Street Baking Company på Lower East Side, men hver gang jeg har været i farvandet, er jeg blevet afskrækket af den lange kø udenfor. Efter min morgengåtur i sidste uge, lykkedes det mig dog at ankomme til Clinton St. Baking lige da de var ved at åbne, og der endnu ikke var nogen kø.

Døren var åben, så jeg gik indenfor præcis da klokken var 8. Personalet havde på det tidspunkt travlt med at snakke med hinanden og gøre bordene klar, så da der endelig var en, der lagde mærke til mig, fik jeg med en irriteret stemme besked på at gå udenfor igen, da de endnu ikke havde åbent. Ja, det var jo lidt svært at vide, da klokken var 8 og døren var åben..

Efter yderligere 5 minutters ventetid kom en af tjenerne ud og bød mig meget hjerteligt velkommen, og jeg gik indenfor mens jeg tænkte at ”mig kan du ikke narre, jeg har set hvordan, du virkelig er”. Det var altså ikke den bedste start på måltidet, og selvom alle var yderst venlige fra da af, så følte man sig aldrig rigtig velkommen.

Jeg bestilte Blueberry Pancakes med ahornsirup til 15$ samt en Buttermilk Biscuit Sandwich til   11$ (+ et tillæg på 2,5$ for bacon) og et glas friskpresset appelsinjuice. Blåbærpandekagerne smagte udmærket men uden at være fænomenale på nogen som helst måde, og jeg fandt min buttermilk biscuit lidt for klæg og tung til for alvor at blive forelsket. Jeg var heller ikke så vild med deres tomatmarmelade, men den lune ahornsirup som blev serveret med pandekagerne var derimod fortrinlig.

Den samlede regning endte på over 40$ med drikkepenge hvilket er ret dyrt for morgenmad, selv for New York, og jeg er ikkesikker på, at jeg synes det var pengene værd. Portionerne var dog store nok til, at man godt kunne have nøjedes med en enkelt ret, hvilket ville have bragt regningen ned på et mere rimeligt niveau. Blueberry Pancakes og Buttermilk Biscuits er nogle af Clinton St. Baking Company’s mest berømte retter, men hvis jeg skulle spise der igen, tror jeg, at jeg ville bestille deres Eggs Benedict, som jeg tidligere har spist på deres filial i Dubai, og som smagte virkelig godt, i stedet for.

Læs om mit andet besøg hos Clinton Street Baking Company


Clinton St. Baking Company, 4 Clinton St, Lower East Side, New York

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper i Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper hos Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

New York City

  • Dumplings er det nye sort i New York lige nu, men min kærlighed til de små lækre pakker går meget længere tilbage. Dumplings er billige og færdige på få minutter, …

  • New York har masser af superfede nabolag med hver deres særpræg og unikke atmosfære, men hvor er der bedst at bo? Det kommer selvfølgelig helt an på, hvem man er, …

  • Clubbing har aldrig rigtig været noget for mig, og nu da jeg er i 30’erne, kan jeg heldigvis undskylde mig med, at jeg også er for gammel til den slags. …

  • 3 Broer i New York

    by Mitzie Mee

    Når jeg er jet-lagged og vågner kl. 5 om morgenen, så er noget af det bedste jeg ved at gå mig en tur på en af broerne mellem Lower Manhattan …

Reklame – Book dit hotel i New York her:

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje