Fri fragt i Danmark ved bestillinger over 300kr. Ellers koster fragt 30 kr.

New York: Balthazar med gamle venner

Balthazar New York

Da Poul og jeg var i New York passede det lige med at to af vores venner, Natascha og Magnus også var i byen, så vi besluttede derfor at mødes alle fire til middag på Balthazar i SoHo. Magnus er pilot i SAS og Natascha er stewardesse på et privatfly i USA, så der var lagt op til en aften med masser af flyversnak.

Jeg elsker østers, så jeg var let at lokke, da jeg opdagede at de var på menuen. De blev serveret med traditionelt tilbehør i form af en rød sauce, eddike og citron og de smagte fortrinligt.

Til hovedretten blev jeg i samme boldgade og bestilte moules frites mens resten af selskabet fik steak frites (steak med pommes frites). Ligesom med østersene er moules frites sjældent noget man går galt i byen med, for er råvarerne i orden er begge dele stort set umulige at fucke up.  Jeg tror dog at Poul fortrød, at han ikke havde bestilt noget lidt mere fransk, nu han havde chancen, for en god bøf med pommes frites finder man jo overalt.

Balthazar har længe været lidt af et it-sted i SoHo, og selvom sådan nogle steder hurtigt kan blive lidt for selvfede, så synes jeg faktisk ikke at dette var tilfældet for Balthazar. Der var stadigvæk masser af fransk charme at give af, og tjenerne virkede veloplagte og kompetente. Det eneste der ikke var så charmerende var priserne, for med tanke på at maden var helt almindelig fransk bistromad uden krummelurer, så er Balthazar bestemt til den dyre side. De hyggelige omgivelser og det gode selskab gjorde dog, at jeg trods alt synes, det var pengene værd, men desserten besluttede vi os for at tage på Big Gay Ice Cream i stedet.

Balthazar, 80 Spring St, SoHo, New York

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper i Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper hos Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

New York City

Reklame – Book dit hotel i New York her:

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje