Los Angeles: El Pueblo og Olvera Street

El Pueblo, historisk område i Los Angeles

I det historiske område El Pueblo, finder man nogle af de ældste bygninger i Los Angeles. Området ligger lige nord for Little Tokyo, så da jeg besøgte Little Tokyo, var det oplagt også lige at smutte forbi El Pueblo.

På GoogleMaps så gåturen ikke så farlig ud, men havde ikke overvejet, at det var brændende varmt den dag, og at jeg heller ikke havde de mest praktiske sko på. Derudover fik jeg også valgt en rute, der vist ikke var beregnet til fodgængere, så halvvejs var jeg tæt på at give op. Jeg begyndte at se mig om efter en taxi, men der var ingen i sigte. Et øjeblik overvejede jeg at bede skolebussen om et lift, men det ville altså være for ynkeligt, så jeg fortsatte med at gå, og nåede langt om længe frem til El Pueblo, svedig og dehydreret.

El Pueblo var et dejligt fredeligt sted. Det var sikkert endnu mere fredeligt end sædvanligt, på grund af varmen, som fik folk til at flygte indenfor på de luftkonditionerede restauranter. Jeg gik forbi flere hyggelige steder, men jeg var overhovedet ikke sulten, så jeg nøjedes med en cola.

Jeg drejede ned ad Olvera Street og så det mexicanske marked, hvor der blev solgt farvestrålende tøj og smykker samt forskellige snacks. Det var dog alt for varmt den dag, så da jeg kom forbi Avila Adobe, besluttede jeg mig for at smutte indenfor. Avila Adobe er efter sigende det ældste hus i Los Angeles. Det blev delvist ødelagt af jordskælvet i 1971, men gennemgik en større restaurering og åbnede ingen for offentligheden som museum.

Det var interessant at lære lidt mere om Los Angeles historie, og det var fascinerende at se stedet, hvor det hele startede. Jeg ville gerne have udforsket området yderligere samt have prøvet at spise på en af restauranterne, men varmen var ulidelig, så efter Avila Adobe gik jeg over til Union Station og tog metroen tilbage til Hollywood.


Besøg El Pueblo’s website

Reklame
Hoteller i Los Angeles

Planlægger du en tur til Los Angeles? Med sin evige sol, ikoniske seværdigheder og mangfoldige bydele har LA noget for enhver smag. Uanset om du rejser for arbejde, ferie eller en kombination af begge, er det vigtigt at finde det rette hotel for at få mest muligt ud af dit ophold. Fra glamourøse hoteller i Beverly Hills til strandnære overnatningssteder i Santa Monica – LAs hotelscene er lige så alsidig som byen selv. Uanset om du er på udkig efter luksus, boutique-charme eller budgetvenlig komfort, er der masser af muligheder.

Affiliate link – jeg kan få en lille kommission, hvis du køber via linket, uden ekstra omkostninger for dig.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Los Angeles