Jeg har længe haft et godt øje til Jungsik, som er en koreansk restaurant i Tribeca, men det var først da Poul kom herover i sidste måned, at jeg endelig havde en, der ville med mig.
Køkkenet på Jungsik er efter restaurantens eget udsagn New Korean, men selvom man i menuen genfinder diskrete koreanske referencer hist og her, så er det overordnede billede internationalt. Dette er åbenbart en opskrift på succes, for Jungsik har siden 2014 siddet tungt på sine 2 Michelin-stjerner.
Noget af det jeg altid ser frem imod, når jeg spiser på traditionelle koreanske restauranter er alle de småretter, banchan, som bliver serveret til måltidet. Banchan kan være alt muligt, men kimchi i forskellig form er stort set altid inkluderet. Hos Jungsik måtte vi dog kigge langt efter kimchien, for de banchan vi fik, var alt andet end traditionelle, men smukt så det ud. Personalet gav os udførlige instruktioner om i hvilken rækkefølge de små lækkerier skulle spises for den maksimale smagsoplevelse, og så gik vi i gang. Haps! Haps! Haps! Her er hvad vi efterfølgende fik serveret:
Yellowtail heirloom tomato sesame leaf sorbet
En fin ret uden så meget spræl i men med nøje afstemte smagsnuancer. En blid opvarmning til de efterfølgende retter.
Urchin seaweed rice crispy quinoa/foie gras mandoo in wagyu broth
Poul er ellers ret altædende, men der er en ting, han ikke kan fordrage, og det er søpindsvin. Han valgte derfor foie gras mandoo som ret nummer to, mens jeg tog mig af søpindsvinet. En af tjenerne kom og hældte varm suppe over Pouls kødindbundne mandoo (koreanske dumplings), som således blev færdigkogt ved bordet. Aftenens to bedste retter.
Black cod with red pepper soy and bamboo shot
Deres torsk med red pepper soy kunne vi ikke rigtigt blive enige om. Jeg syntes at den smagte helt fænomenalt, lidt som en spicy version af Nobu’s berømte miso black cod, men Poul var mere skeptisk. Vi kunne høre at der også var delte meninger ved nabobordet, så man kan vel sige, at det var tale om en fisk, der delte vandene, he he.
Dry-aged duck
Anden havde fået lov at modne i to uger, og selvom det ikke umiddelbart lød som en god idé, så var resultatet fantastisk. Både Poul og jeg var enige om, at den kraftige smag var lidt henad færøsk skærpekød, som vi begge to er helt vilde med.
NY-Seoul ver. 2 Brown rice choux pecan/Yuja tart citrus marmalade and yuja sorbet
Vi havde valgt også hver sin dessert for at smage så meget forskelligt som muligt, og Poul blev den heldige vinder af en skøn chokoladeting, mens jeg trak nitten i form af yuja-sorbeten. Yuja er det koreanske navn for citrusfrugten, som nogle af jer nok kender som yuzu, som den hedder i Japan. Det var ikke fordi sorbeten var dårlig, men chokoladedesserter vinder bare altid, så efter at have slugt sorbeten, gik jeg på rov på Pouls tallerken.
Dagene forinden var der røget en hel del cocktails ned, så vi følte begge to, at vi havde brug for en alkoholfri aften. På Jungsik fik jeg en Yuja Spritzer mocktail, mens Poul lod sig overtale til at prøve en Pinot Noir druesaft, som ifølge tjeneren skulle være helt eminent, hvilket man også ville forvente til en pris på $13 glasset. Selvom vi gjorde os umage kunne vi dog ikke få den til at smage af noget som helst andet end helt almindelig druesaft, og 13$ føltes lidt som optrækkeri. Dog sagde vi ikke noget, for selvom 13$ måske er dyrt for et glas druesaft, så er det stadigvæk billigt for en drink på en 2-stjernet Michelin-restaurant (på Noma kostede juice pairingen fx 700kr.), men her kommer noget, som gjorde, at Jungsik får endnu en stjerne hos mig: Personalet havde nemlig på mystisk vis opsnappet af den der druesaft vist ikke lige var Pouls kop te, så da regningen kom, nævnte de, at de havde slettet druesaften, da det ikke virkede som om Poul kunne lide den. Det er sgu god stil.
Jungsik’s Seasonal Menu (125USD) består af 5 retter + små overraskelser undervejs.
Jungsik, 2 Harrison Street (between Hudson St & Staple St), Tribeca, New York
