Fri fragt i Danmark ved bestillinger over 400kr. Ellers koster fragt 40 kr.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få 10% rabat.

Hvor spiser man billigt og godt i New York?

Hvor spiser man billigt i New York

Det kan være dyrt at gå ud at spise i New York, men min veninde Julia ved hvor man skal gå hen, hvis man vil spise billigt og godt:

Generelt er New York et fantastisk sted for foodies, men det er dyrt at spise på Manhattan, og særligt i Midtown, som jeg plejer at holde mig langt væk fra. De ydre boroughs langt mere interessante, men hvis vi starter med Manhattan, så er Chinatown, Lower East Side og East Village de områder, hvor man spiser billigst, og det er også her man finder den bedste etniske mad.

Pizza

Pizza er billigt på Manhattan, og jeg kan rigtig godt lide pizzaerne herovre. Da jeg boede i Wien plejede jeg at hade pizza, men efter at have smagt rigtig New York-pizza ændrede dette sig totalt. Selv de billige slices smager rigtig godt! To af mine favoritter er Joe’s Pizza i Greenwich Village og Prince Street Pizza i Nolita. Begge steder er enormt populære og ret turistede, og der er altid kø udenfor, men de er både ventetiden og turisterne værd. Hos Joe’s er pizzabunden tynd og sprød, mens Prince Street mest er kendt for deres deep dish pizzaer.

Asiatisk mad

Generelt er vestkysten og specielt Californien langt bedre end østkysten hvad angår asiatisk mad i USA. I New York er det ofte en blandet fornøjelse, og specielt autentisk thaimad er af en eller anden grund rigtig svært at finde, men der er dog en undtagelse, og det er Queens. Queens er uden tvivl det allerbedste sted, hvis man har lyst til autentisk asiatisk mad og ligesom i Asien finder man restauranter derude, som kun har specialiseret sig i en bestemt ret, som de til gengæld mestrer perfekt. Elmhurst (i Queens) har nogle af New Yorks bedste thairestauranter, og jeg har spist fantastisk god Khao Man Gai (thai chicken rice) og pork rice derude.  Der er masser af små hyggelige restauranter, og det ville være umuligt for mig kun at anbefale en, da alle dem jeg har prøvet har været rigtig gode.

Brighton Beach 

Brighton Beach ligger ude ved siden af Coney Island og her bor der rigtig mange mennesker med russiske rødder. Der er et godt stykke vej til Brighton Beach fra hvor jeg bor, men jeg prøver alligevel at tage derud mindst en gang om måneden, for det er hele turen værd. Maden er virkelig god og portionerne er store nok til at man kan dele, og så er det bare enormt billigt sammenlignet med hvad det koster at gå ud at spise på Manhattan. Udover russiske restauranter finder man også mad fra andre, mindre kendte centralasiatiske køkkener, og jeg har blandt andet spist Usbekisk mad og Uigur mad; køkkener, man ellers ikke lige falder over.  I Brighton Beach kommer man primært for maden, og mange af restauranterne er ret tacky indrettet med store tv-skærme og forfærdeligt design, men det har jo også sin charme:)

Mexicansk mad

Der er et rigtig hyggeligt mexicansk nabolag ved Sunset Park i Brooklyn, og det er nok det bedste sted i byen for autentisk mexicansk mad. På Tacos Matamoros får man tacos til under 2$, og så skal jeg også lige huske at sige, at de stadigvæk har den bedste piña colada, jeg nogensinde har smagt.

Hvor går jeg hen, når jeg har hjemve og lyst til østrigsk mad? 

Min østrigske yndlingsrestaurant Freud lukkede desværre tidligere i år. Det var rigtig synd for deres mad var rigtig god. Nu er der kun Werkstatt tilbage, og den ligger i Brooklyn, syd for Prospect Park, så det er nok lidt for langt for den typiske turist, men for østrigere med hjemve, er det her man vil hen.


Julia, New York City

Min veninde Julia i New York City

Det var kærligheden der bragte Julia til Brooklyn i New York, hvor hun i dag bor med sin mand. Julia har en forkærlighed for små hyggelige asiatiske caféer og så har hun en enestående evne til at opspore de der særlige hul-i-væggen-steder, som man ville ønske, at man selv havde fundet først. Jeg kender Julia gennem bloggen, og da vi begge to var i New York, plejede vi at mødes til ugentlige frokost-dates i Chinatown og Lower East Side. I kan læse Julias blog om New York City her, og se hendes flotte billeder på Instagram her: @viennyc. Julia arbejder også som licensed tour guide i New York City, og hvis I vil booke hende, kan I sende hende en e-mail: juliajoe@sweetescapes.net



LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper i Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper hos Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

New York City

  • Dumplings er det nye sort i New York lige nu, men min kærlighed til de små lækre pakker går meget længere tilbage. Dumplings er billige og færdige på få minutter, …

  • New York har masser af superfede nabolag med hver deres særpræg og unikke atmosfære, men hvor er der bedst at bo? Det kommer selvfølgelig helt an på, hvem man er, …

  • Clubbing har aldrig rigtig været noget for mig, og nu da jeg er i 30’erne, kan jeg heldigvis undskylde mig med, at jeg også er for gammel til den slags. …

  • 3 Broer i New York

    by Mitzie Mee

    Når jeg er jet-lagged og vågner kl. 5 om morgenen, så er noget af det bedste jeg ved at gå mig en tur på en af broerne mellem Lower Manhattan …

Reklame – Book dit hotel i New York her:

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>