
Uetliberg er Zürichs eget lokale bjerg. Det er 870m højt, hvilket måske ikke er så meget efter schweiziske standarder, men er man vant til Danmarks flade terræn, så er Uetliberg helt sikkert besværet værd. Faktisk er det ikke spor besværligt at komme derop, for S10-toget kører fra hovedbanegården og et godt stykke op på bjerget.












